Det stærke køn….

16. – 17. Februar 2016

Air con blev fikset fra morgenstunden og kl. 11 tog vi af sted til hospitalet i Krabi. Heldigvis ikke en lang tur, for begge drenge var meget feberramte – især var Emil helt i kulkælderen i dag og begge frøs til trods for de over 30 graders varme – så ved man ligesom, at de ikke er helt på toppen.

Billede 16-02-2016 11.22.59

Hospitalet var rigtig fint og igen må man altså tage hatten af for vores rejseforsikring for alt var i orden, da vi kom, så vi skulle bare udfylde en masse papirer, og så var vi klar til at vente på, at lægen havde tid. Der var heldigvis også en kiosk så udstyret med tæppe, milkshakes og kager (lige nu får de alt, hvad vi kan lokke i dem af fast og flydende føde 😉 ) så det hele lidt lysere ud for den lille familie. Og alle var som sædvanlig helt eksede over lille Magnus og skulle holde ham.

Til trods for feberen var det vist en ok oplevelse for drengene. Der skulle ikke tages blodprøver, bare podes i næserne og efter at have været inde ved lægen kom begge drenge på skift ind i et rum og fik lunkne afvaskninger med velduftende vaskeklude af to søde sygeplejersker for at slå feberen ned – ikke dårligt synes de to massage elskende drenge 😉 Den service havde vi nok ikke fået i DK.

Det viste sig at de har hhv. halsbetændelse (Frederik) og influenza (Emil), så nu er vi endnu engang udstyret med medicin til op over begge ører. Her i Thailand har man åbenbart “antiinfluenza” medicin – men så er Emil forhåbentlig hurtigt på benene igen.

Det tog alligevel en del timer, så resten af dagen blev vi på hotellet, og drengene fik lov at give den gas med thai tv og iPad – tiltrængt 😉

Billede 16-02-2016 07.43.57

Air con var også samarbejdsvillig, så vi fik en god nats søvn – også tiltrængt!

I dag vågnede vi så heldigvis til en Emil, som er nede på 38 i feber og en Frederik, som allerede er feberfri 🙂 wuhuu.

Men men men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen så vi vågnede også til en Peter, som mente at have fået ondt i halsen og en Magnus som endnu en gang virkede lidt varm – for filan altså, hvad sker der for de svage drenge/mænd i denne familie…. Nå men hey vi har jo snart en hotline til vores forsikring så ….

For at prøve noget nyt valgte vi i dag at tage til Dr. Sombooms klinik, som ligger her i Ao Nang. Vi er jo på ferie, og det bliver helt trivielt med de der hospitaler 😉

Her blev vi mødt af søde sygeplejersker og endnu engang havde forsikringen sendt betalingsgaranti (det fungerer altså virkelig godt, når bare man bruger deres samarbejdspartnere). Dr. Somboom var også en venlig og sød læge og rigtig god til engelsk og meget forklarende. Han fik hele sygehistorien krydret med fine fotos af al den lækre medicin og alle vores fine journaler, som vi har samlet sammen den sidste uges tid 😉

Konklusionen fra Dr. Somboom var, at de behandlinger alle er i gang med er en god ide (altid rart med en second opinion). Både den lille og den store skulle dog have taget en ekstra blodprøve, så han kunne sikre sig at deres infektioner er på retur. Åh nej tænkte moren – nu skulle den lille gut stikkes igen….. Men her må man lige give lidt credit til Sombooms sygeplejersker, for hold nu op. De slog da lige Mrs. Professional Nurse fra Trang med flere længder – der var blodgevinst med det samme og minimal gråd fra lillemanden (og dermed også fra moren).

Alt ser heldigvis fint ud, og vi skal bare slappe af nogle dage. Peter er dog ret rød i halsen og har derfor lige fået lidt ekstra godt til at spice de store heste penicillin piller, som han allerede tager, op med. Men ellers mener Mr. Somboom at alle burde være på banen igen om nogle dage, hvis vi bare sørger for at slappe godt af og ikke lave for meget… Ok det kan vi godt klare 🙂

Billede 17-02-2016 13.40.35

Efterfølgende stod den på Mac Donalds til de to syge drenge og nye fodboldsæt, så klarede de dagen og turen hjem til hotellet i Tuk Tuk. Emil får prøvet lidt af hvert og prøvede både at sidde foran og bagved tuk tuk manden i dag 😉

Billede 17-02-2016 13.22.01

Billede 17-02-2016 15.59.25

Og ellers har vi (jeg) holdt vaskedag for Magnus garderobe – vi andre har bare købt noget nyt, så klarer vi et par dage ekstra før vi behøver at sende resten til vask …..

Billede 17-02-2016 18.05.53

Billede 17-02-2016 17.14.45

Jeg håber virkelig dette bliver sidste sygdomsindlæg på denne ferie. Nu vil vi gerne snart ud at opleve lidt mere af det sjove – forhåbentlig holder det stærke køn her til al den sygdom, jeg er omgivet af!!

Snorkling, slanger og lidt flere bump på vejen

14. – 15. Februar 2016

Thaimedicinen rocks og både Peter og Magnus er allerede i bedring – selvom Magnus lille blå hånd stadig vidner om den frygtelige blodprøveepisode….

Billede 16-02-2016 09.31.12

Dagene efter vores lille hyggetur til hospitalet i Trang er gået med snorkling og solbadning og selvfølgelig pool, pool og mere pool for drengenes vedkommende. Det er altså helt fantastisk snorkling her er. Og man skal bare stikke hovedet under vand – vildt.

Peter og Emil så en slange derude !?! Peter dykkede ned for at filme den, og da han kommer op siger Emil ”far er du godt klar over, at det er en hav krait – en af de mest giftige slanger i verden – 1 bid kan dræbe 100 mennesker eller 250 fisk!!”. Fremover skal han måske liiige tjekke med sin slangedreng inden han svømmer efter flere slanger!!!

Vi vågnede tidligt d. 15. og gik på stranden for at se solopgang. Virkelig smukt.

Solopgang

Efter morgenmaden besluttede Peter og Emil at tage på en lille jungletur. Peter havde løbet ruten dagen før, og de tog snorklen med, så de kunne snorkle lidt, når de nåede ud til stranden på den anden side af junglen 🙂

Jeg blev hjemme med Magnus og Frederik. Frederik var lidt mør i betrækket og Magnus kommer sig stadig lidt ovenpå sin sygdom. Så mens Magnus tog en lur, hyggede Frederik og jeg på terrassen med kortspil.

Peter og Emil havde en forrygende tur og havde både set en varan, eremitkrebs, snorklet med flotte fisk, og det bedste var, da de så en slange angribe et lille dyr inde i skoven – de kunne høre dyret skrige og fik billeder af de to krøllet sammen på jorden – crazy action!

Billede 15-02-2016 11.19.08 Billede 15-02-2016 11.42.40Billede 15-02-2016 09.54.05

Desuden faldt en kokosnød ned tæt på dem, og Emil fik endelig sin brune kokos, som han kunne flække og spise. Han har været meget skuffet over, at man kun kan få de grønne unge kokos på restauranterne – for dem kan han ikke lide 😉

Da de kom hjem hoppede vi alle i poolen, og det var et hit for lille Magnus, som sveder helt vildt her i varmen.

Magnus pool

Tilbage på værelset synes vi dog ham Frederik var noget varm på panden, og da vi tog hans temperatur viste den 39.5 – argh NU stopper det med flere syge på denne ferie…. Da Magnus heller ikke var helt på toppen trådte skrappe Lise lige i karakter igen og beordrede familien til at forlade paradiset en dag for tidligt. Vi fik fat i vores næste hotel og kunne heldigvis få en ekstra overnatning, og hotellet fik endnu en gang arrangeret båd og kørsel – nu til Ao Nang.

Efter en hurtig frokost gik vi over for at pakke sammen, så vi kunne komme af sted. Hmm ham Emil var sgu da også lidt varm på panden….. ARGH!!!!! Endnu et feber barn. SÅ stopper festen!!!! Afsti af sted med os – nu var det ligesom ikke så paradisagtigt længere.

Over vandet, ind i bilen og så af sted. Aldrig har jeg da haft sådan en hæslig tur… Emil sad bagerst og blev køresyg, Frederik sad ved siden af mig og lignede døden fra Lybeck (dog stadig klar med et skævt smil til fotografen) og Magnus tudede næsten hele vejen!!! Vi var vist den mest lettede familie, da vi endelig nåede frem til hotellet i Ao Nang og blev installeret på vores heldigvis kæmpe store værelse – ahhh lige hvad vi trængte til. Peter fik fat i forsikringen – IGEN – og vi er nu klar til endnu en tur på et hospital i morgen – hvis ikke feberdrengene er bedre….

Billede 15-02-2016 18.31.55Billede 15-02-2016 19.14.23

P.S. Glemte lige at fortælle at air con gik i stykker i nat, og vi derfor næsten ikke har lukket et øje pga. varmen …. Vi trænger til lidt god karma i morgen!!!

Paradis med bump på vejen…

13. Februar 2016

Ok – paradis fik vi lige i 2 dage. Da vi vågnede på 2. dagen havde Magnus nemlig fået feber. Uh allerede der tænker moren jo både Dengue feber og alle mulige andre frygtede tropesygdomme. Men efter at have konsulteret min gode ven Google, blev vi enige om lige at se det an, da feberen ikke var særlig høj. Efter en lidt kaotisk morgenmad med tudende baby, blev jeg på værelset med den lille mand, så han kunne få en god formiddagslur, mens de andre tog i poolen.

Lur

Vel vågnet igen kommer Peter op, for at se til os og fortæller sådan lidt henkastet, at han egentlig også går og spytter lidt blod… !?!?!?! Undskyld HVAD gør du…..???

Så tog skrappe Lise lige styringen og beordrede hele familien til lægen. Men det betyder altså først en tur med longtail boat til fastlandet (1 time) og så en køretur til den større by Trang (endnu 1 time). Hotellet var heldigvis søde til, at få det hele arrangeret og af sted med os efter frokosten fra den lille ø.

Transport kan de finde ud af at arrangere i Thailand, og der stod en fin minivan og ventede på at køre os videre, da båden lagde til på fastlandet. Turen over vandet var vildt flot, og vi prøvede at gøre det til en oplevelse (så meget vi nu kunne), nu når vi var nødt til at tage af sted alle sammen. Vores rejseforsikring fungerede også super og lovede at ringe til hospitalet (det er her lægen er) og give besked om at vi kom og stille betalingsgaranti, så vi ikke selv skulle lægge ud for noget.

LongtailLongtaillæge2

Det hele lovede også godt da vi ankom til hospitalet, og jeg var ved godt mod, da de flinke receptionister mødte os med et godt engelsk og havde hørt fra forsikringen og det hele.

Vi satte os i kø og ventede. Først skulle både Magnus og Peter vejes og der skulle tages temperatur – under armen!?!? Det trick kender jeg ikke lige og den slog da heller ikke ud på Magnus, men en mor ved altså når baby har feber, og det havde han stadig!! Nå men ind til lægen kom vi. Først Peter som uheldigvis røg ind til lægen hvis engelske ordforråd bestod i ”I aaam dooctor” – så det var ikke meget han havde forstået derinde – andet end at de ville tage en blodprøve – svartid på ca. 1 time…. Ok vi venter. Så blev det Magnus tur og vi kom heldigvis ind til en “lidt bedre i engelsk”-læge. Jeg prøvede at forklare, at jeg havde taget Magnus temperatur i rumpetten om morgenen, og altså var ret sikker på, at han stadig havde feber. Ved ikke heeeelt, hvad lægen tror, jeg har prøvet at fortælle ham, men det endte med, at han også foreslog en blodprøve fra Magnus for at udelukke Dengue, selvom risikoen var ret lille.

Vi kom derfor ind på et andet rum, hvor to sygeplejersker skulle stikke i den lille mand. Argh hvor var det bare hårdt. Han var slet ikke glad for situationen, og jeg prøvede at trøste så godt jeg kunne. Første sygeplejerske kunne ikke finde nogen blodåre i hans arm så ingen blod kom ud, så de tilkaldte en ”professional nurse” (ja tak) og så kom hun og stak ham i den lille hånd i stedet. Åh jeg tror næsten jeg tudede mere end Magnus, men blodprøve fik vi taget og så kunne vi ellers også vente 1 time på den….

Hold nu k… hvor tog det hele lang tid. Peter fik også taget røntgen, da de ikke rigtig kunne se noget i hans blod, og hans infektionstal var ikke særlig højt (det tror han i hvert fald var det lægen prøvede at forklare). Men det endte med, at han fik udskrevet noget penicillin og smertestillende (google translate har senere afsløret, at han er mistænkt for at have noget kæbebetændelse).

Magnus havde heldigvis heller ikke Dengue, men til gengæld høje infektionstal, så han blev ligeledes udstyret med penicillin og smertestillende.

Nu var klokken så bare blevet 20, og de to store drenge kunne heller ikke rigtig underholdes længere med kortspil og thai tv… (stakler – men de var sgu nogle gode drenge og brokkede sig næsten ikke, selvom vi sad der på hospitalet i 3-4 timer). Og vores stakkels chauffør havde også ventet på os i al den tid.

Læge

Af sted gik det endelig tilbage til ”havnen” – hvilket så betød, at vi skulle sejle tilbage til Koh Ngai i bælgravende mørke. Først skulle vi ud over 3 både for at komme ud til vores longtail og så af sted. Selv de voksne valgte at tage redningsveste på denne gang. Selvom vi holdt humøret højt og fortalte drengene, at de jo sejler ud på natdyk heeeele tiden, så kan jeg da godt afsløre, at Peter og jeg sendte hinanden nogle blikke inden vi sejlede af sted og holdt ekstra godt fast i alle (heldigvis sovende) drenge på turen over. Jeg vil indrømme det ikke var min ”finest hour” som forældre, da vi sad der i mørket med lyn i horisonten og sejlede af sted, og jeg indrømmer også gerne, at jeg trak vejret lidt mere roligt, da vi kom så tæt på øen, at jeg tænkte ”ok Lise – nu kan du svømme ind – også selvom du har drengene på slæb”.

Longtailnat

Men alt gik fint og vi blev mødt i vandet af de flinke folk fra hotellet med pandelygter, som hjalp os ind fra båden, da det er vildt lavvandet om natten og man skal gå ca. 100 m. ind til stranden i det lave vand. Frederik over skulderen af en mand han ikke kendte.

Jeg tror nok, at drengene fik EN på opleveren i dag, men jeg kunne nu godt have været det foruden. Men er trods alt glad for, at vi tog af sted og har fået medikamenter til de syge…..

Nu må resten af dagene gerne forløbe lidt mindre actionpacked…..

 

Omstigning til Paradis…

11. februar 2016

Så blev det tid til at forlade Koh Lanta og vende næserne mod Koh Ngai. Vi blev hentet på hotellet i en af de famøse pick up trucks og kørt til Saladan hvor færgen sejler fra. Den var heldigvis lidt forsinket så vi kunne nå en tur i et supermarked og stacke up på bleer og babymad, for Koh Ngai er vist bare en ø og nogle resorter og ikke så meget andet.

Alt gik efter planen og vi kom ombord på færgen – alle drenge udstyret med de hjemmebragte redningsveste – safety first you know 😉

Gladeligt installeret nede i færgen med dejlig aircon – gik strømmen…. Og dermed også air con. De venlige færgemænd lod os dog vide at det bare ville tage ”5 miiiiinutes”. De ”5 miiiiinutes” blev dog til en hel DEL ”5 miiiiiinutes” og vi fik også lige en håndfuld ekstra folk med fra en anden færge, og alle blev mere og mere svedte og febrilske. 2 timer efter og fuldstændig gennemblødte af sved fik vi endelig air con og besked om at vi kunne komme af sted. Lige toppet med den lækre bemærkning fra færgemanden ”we have big waves – be careful with safety !?!?!?!” whaaat – hvad filan gør man lige med den bemærkning….

Sved2 Sved

Nå men turen gik fint, og de der waves var ikke så slemme, og nu når vi endelig havde air con igen var alle i færgen ved lidt bedre mod… Er dog ret glad for, at vi havde valgt Koh Ngai, som var første stop og ikke en af de sydligere øer, som ville betyde flere timer på færgen!

Vi blev sejlet i land af en long tail boat, og jeg skal da lige love for, at vi er kommet i paradis. Det er heeeeelt crazy. Denne ø er virkelig smuk. Vandet er helt turkist og stranden fantastisk og udsigten ubeskrivelig med kæmpe kalkstensklipper, som farves orange i aftentimerne. Og når man er heldig flyver der et par næsehornsfugle forbi. Det er ret vildt!

Vi fik et fint værelse, som ligger lidt oppe af en skrænt med super udsigt – ikke super med klapvognen, men vi ser om det går.

Udsigt

Og efter en noget forsinket frokost (vi skulle jo have været på øen kl. 11 og ankom først kl. 14.30) hoppede vi alle i vandet og Emil og Peter greb snorklerne og gik ud for at se, om der var fisk. DET er der. Når det er lavvandet kan man gå lige ud til revet og ligeså snart man stikker hovedet under vand, er der fyldt med fisk i alle regnbuens farver.

Beach

På vej op til hytten stødte vi desuden på en af øens beboere – en 1,5 m lang varan som lidt ligner en komodo, og som også, ifølge vores hotel manager, er giftig men heldigvis bange for mennesker. Er dog ikke sikker på, at det også gælder små babysnacks, så vi holder godt fast på Magnus 😉

Vi glæder os til 5 dage med snorkling og badning og sol – og måske med en lille jungletur 🙂

PoolLise og magnus

 

 

Koh Lanta – I parentes bemærket

10. – 11. februar

Sidste dag på Koh Lanta. Så blev det massage tid – for drengene….. Peter og de to store tog til massage hos vores frisørveninde, som også har klippet alle drenge (minus Magnus). Hun er en virkelig sød dame, som desuden har fået lidt ekstra plusser i min bog for da Peter var oppe og blive klippet og han fortalte at han havde 3 drenge, sagde hun at hun havde set os dagen før og at hans kone var en Sexy Lady (yes yes det er mig 😉 ). Massage var vist lige noget for drengene og Frederik faldt i søvn, så det vil de meget gerne prøve igen…

Massage

Vi tog desuden en tur til Old Town på den anden side af øen. Vi lejede en Tuk Tuk og kørte over stok og sten. Virkelig godt med den der bæresele til Magnus, for man hopper rimelig meget frem og tilbage og ville være godt bange for at tabe ham, hvis han ikke sad i bæreselen – og så har jeg også en hånd fri til at holde lidt fast på de andre drenge 😉

Tuk tuk

Det var en super tur derud. Fedt at se lidt mere af øen og nogle af de lokale huse osv. Byen var ikke det helt vilde. Vi synes i hvert fald ikke det var noget særligt. Husene er fine og dem ud mod vandet står på pæle, men ellers er hovedgaden noget turistet med de samme tøj/souvenir/tingeltangel butikker over det hele. Til gengæld så vi to restauranter på vejen til byen, som lå på nogle udsigtspunkter med helt fantastisk udsigt, så hvis jeg skulle gøre det om, havde vi nok droppet byen og så bare stoppet og spist frokost på en af dem.

Peter og jeg har desuden været lidt dehydrerede (tror vi) – har haft et par dage med lidt ondt i kroppen og sådan lidt skitmas følelse – men efter en god burger mit pommes und alles og en masse chips og vand har vi fået det bedre!!

Jeg slutter lige af med lidt stemningsbilleder fra Koh Lanta inden vi begiver os mod Koh Ngai imorgen 🙂

KortspilMagnus terrasse

Stemning2Stemning

Koh Lanta – Strand, en fødselar og eremitkrebs

4. – 9. februar 2016

Turen til Koh Lanta gik rigtig fint. Vi havde ringet til hotellet og fået dem til at hente os i Krabi lufthavn i en taxi, da det kun var lidt dyrere end at finde en taxi selv, og når vi var så mange var vi lidt i tvivl om vi kunne være i en alm. lille bil. Så vi blev hentet i stor air con bil endda med autostol til Magnus – fornemt. Turen fra lufthavnen til Koh Lanta tog ca. 2.5 time inkl. to små sejlture med to små færger (eller hvad man nu kan kalde dem).

Bil til lanta Autostol

Hotellet hedder Phra Nang Lanta og ligger på Kantiang Beach, som ligger lidt sydligere end den mere turistede Long Beach. Her er selvfølgelig stadig turistet, men en lidt mere laid back stemning. Meget hyggeligt. Hotellet er super fint. Ikke noget fancy men rent og pænt og ikke mindst virkelig hyggeligt. Og så er personalet helt vildt flinke. Vores yndling er Dang, som er helt vild med Magnus og tager ham hver gang vi er ovre og spise. Hun går rundt med ham og underholder, mens vi spiser. Og Magnus er også blevet rigtig glad for hende, og går fra arm til arm hos alle de søde hotel piger 🙂

Dang

Dagen efter vi var kommet tog vi en tur til Long Beach. En af vores gode venner var tilfældigvis også på Koh Lanta, og vi havde lige en enkelt overlapningsdag, hvor vi kunne ses.

Krabbeløb

Anders havde desuden fødselsdag, så vi kunne lige nå at fejre ham inden han og kæreste og deres to piger skulle tilbage til DK. Super hyggeligt og eftermiddagen og aftenen bød på pool, god mad og krabbekonkurrence på stranden. Vi kørte dertil i en åben pick up truck – så der sidder man og holder godt fast i ungerne og Magnus i bæreselen. For her er ingen sikkerhedsseler… Men det hindrer nu ikke trætte unger i at sove på turen.

Pick up2 Pick up

Ellers er dagene gået med strand og pool, kortspil og ren afslapning. Tiltrængt. Emil og Peter har været ude at snorkle ved kysten en del gange. Det er rigtig sjovt, og de har set en masse fisk – desværre også en jellyfish eller i hvert fald trådene fra en, hvilket resulterede i en kedelig rød ryg for Emil – AV. Heldigvis havde jeg min skraber med, så vi kunne få det værste væk. Han er ved at blive en sej gut ham den største og tog det hele i stiv arm… Frederik er også så småt ved at lære at snorkle i poolen – med redningsvest.

Jellyfish

Magnus synes det er super at være med i vandet – og vi har set en masse sjove dyr. Især er drengene vilde med eremit krebs, som her er mange af. De vandrer rundt på stranden om aftenen…

Eremit

Her er en del myg, så vi har taget vores medbragte ”babyseng/telt” i brug. Så ligger lille Magnus her og sover om natten i sit eget lille bur 😉 – men det fungerer super. Og så behøver vi ikke have ham oppe i vores seng – win win 🙂

Magnus seng

Hotellets nabo er en hyggelig bar ved navn ”why not bar” med livemusik og ikke mindst ildshow, som vi har set næsten hver aften… Når vi altså kan holde os vågne. To dage med ildshow var lige lidt overkill med drenge, som står op kl. 7 (hej hej jetlag – det holdt ikke længe). Vi lagde ellers godt ud med en aften i baren til livemusik – fulde af overskud og tre seje drenge, som småsov mens Peter og jeg fik en øl og følte os virkelig seje. Dagen efter sad vi så om aftenen med unger, med tårer i øjnene over alt og som hårdnakkede forsøgte at overbevise os om, at de da overhovedet ikke var trætte, indtil Emil selv bad om nøglen for at gå hjem i seng… Så efter den crazy aften med overtrætte unger, har den stået på middagslur de andre dage.

Ildshow Ildshow2

Vi havde egentlig også planlagt, at vi ville ud at sejle, men vejret har været meget blæsende og vi har også haft regn de første par dage, så det bliver på et andet tidspunkt. Temperaturen er dog stadig over de 30, så det er kun rart med lidt vind og vand 😉

Drengene er blevet gode til at lege med hinanden og har også haft lidt kontakt med nogle af de lokale børn nede på stranden. Det er sjovt at se, som de vokser på sådan en rejse og bliver mere og mere modige og selvstændige 🙂

Vi chiller og hygger og slapper af. Koh Lanta kan godt anbefales – især er vi glade for denne strand og stemningen her. Men vi glæder os også til næste stop, som bliver Koh Ngai, hvor vi tager til d. 11.

FamEmil shakeMagnus sidder

 

Bangkok day 2: Templet, billeder og en kæmpe slange….

3. februar 2016

Så blev det tempel dag. Efter den lækre morgenmad fik vi en taxa fra hotellet og ud til Wat Phra Kaeo templet. Vejret var skyfrit og derfor meget varmt – især for Magnus, som dog tog en lur i klapvognen under et skyggefuldt træ.

TempelTempel2

Børnene synes, det var virkelig interessant at se ALT DET GULD – og på muren rundt om det hele er der en fortælling i malerier, som de synes var rigtig sjov at gå og kigge på. Der er malet mange små finurligheder og små historier, i den store fortælling (vi tog selvfølgelig billedet af der, hvor den ene abe klør den anden abe i rumpen med en pind… man har vel drenge 😉 )

maleri

abe

Drengene måtte stille op til mange fotos med forskellige kinesere, japanere og thaier, som ville have taget et billede sammen med de søde drenge. Det synes de er lidt spøjst. En af pigerne som stoppede os ville også have taget et billede sammen med mig og klapvognen…. DET var skørt. Men måske var det de papir hvide ben og arme, som hun ikke ku’ stå for ;D

drengebilleder

Desuden får man rimelig meget street credit når man sådan vandrer rundt som mor til hele 3 DRENGE 😉

Efter nogle timer i og omkring templet og en amning på et offentligt toilet (ikke det hyggeligste, men ville altså ikke sætte mig midt mellem Tempel bygningerne og hive babsen frem) gik turen videre mod Siam Snake Farm. Det er Røde Kors i Bangkok, som har en slangefarm, hvor de har omkring 200 forskellige slanger og udtrækker gift, som bruges til at lave modgift. De havde et ”show” kl. 14.30, som vi havde sat os for at se.

Det var en kæmpe oplevelse. Nu har vi selvfølgelig også en dreng, som udelukkende har lånt bøger med til turen på skolebiblioteket om slanger og som drømmer om at få en slange selv… Men det var ret vildt at se alle de forskellige slanger og se hvordan de håndterer dem. Desværre var det tidligere på dagen, at man kunne have set, hvordan de udtrækker gift fra slangerne, men til gengæld så vi dem håndtere kobraer og alle mulige andre giftige slanger.

slanger

Til sidst kunne man få lov til at røre en slange, og det var de to drenge selvfølgelig friske på og blev som de første hevet ned på ”scenen” for at røre slangen.

Jeg regnede så med, at de ville komme med sådan en lille sød slange, som de kunne røre, men de kom med en af de største slanger jeg nogensinde har set (og jeg har ellers holdt en ret stor en i krokodille zoo på falster 😉 ) – og der stod de to små drenge helt alene. Men det slår ikke slange drengen af banen og lillebror følger jo bare trop så der stod de så med giga slange over skuldrene. Ret sejt synes jeg egentlig…

slange

Og faren og mor her skulle da også lige prøve….

Fam slange

I dag tog vi taxa rundt, som var en del nemmere med klapvognen – og er meget billigt, hvis man kan få dem til at køre på taxameter.

Aftensmaden tog vi nær hotellet på en gaderestaurant. Det var godt og vi tog chancen med servicet som bliver vasket op ved kantstenen 😉

Dagen sluttede med juice på hotellets virkelig gode restaurant og en tur i poolen for drengene, men så var de også færdige. Og så skulle der ellers pakkes, da turen i morgen går mod Koh Lanta og en uges tid i et noget mindre gear…. Drengene glæder sig til strand og pool selvom de vist også har nydt Bangkok…

 

Bangkok day 1 – Storcentre, Fisk og en ØGLE

2. februar 2016

Da vi vågnede var Magnus varmeknopper IKKE forsvundet. Mystisk tænkte vi, for han var jo slet ikke varm længere og de så sgu også lidt underlige ud…. Ahhh ups de dårlige forældre havde glemt at smøre barnet ind da de spiste aftensmad halvt udendørs og mens ungerne hyggede i puderne, sov Magnus i sin klapvogn sammen med los mosqitos – Flot forældre.

Moskito dreng2

Nå men heldigvis lader det ikke til at klø på ham og de er meget små, men det er så sidste gang vi glemmer myggenet og spray….. En del spørgsmål om de mærkelige knopper på barnet skal man dog svare på i løbet af en dag 🙂

Morgenmaden på hotellet er helt CRAZY god. Der er alt hvad man kan tænke sig og alt er virkelig lækkert og frisklavet. Lidt skidt at lægge ud med det dyreste værelse OG den bedste morgenbuffet. Men vi nyder det de dage det varer…. Vi lider lidt at jetlag på skift (undtagen mig – det må være det eneste plus ved at have ammende barn om natten. Min krop kan sove når som helst og hvor som helst og tænker åbenbart ikke over hvornår den skal være vågen 😉 ), her til morgen ses det tydeligt, hvem der er træt…

JerlagMinus jetlag

I dag valgte vi at tage en tur i Lumpini Park som ligger ikke så langt fra vores hotel og som vi havde læst skulle være hyggelig. Det er måske ikke den mest hyggelige park vi har set, men lidt af et åndehul i Bangkoks pumpende by, og her er det muligt at finde nogle svale bænke, en legeplads o.l. OG og og det allerbedste – der er ØGLER…. Wuhuu. Det var jo fantastisk for Emil og Frederik og vi så også skildpadder og sjove fugle. Så klart en god tur.

Lizard

Efterfølgende tog vi ind til Siam Square og tog i Paragon Centret, som huser et kæmpe Akvarium i kælderen: Bangkok Sea Life. Det var et stort hit og vi endte med at vade rundt derinde i 4 timer, da drengene skulle se DET hele. Især deres hajer var et hit og vi kom med ”back stage” og hørte lidt om, hvordan de opdrættede fiskene osv. Det kan godt anbefales hvis man har lidt store børn, som interesserer sig for fisk 😉

Feeding boat AkvariumAkvarium3

Vi kørte rundt med Skytrain (en anelse besværligt med klapvogn, da der ikke er elevatorer, men det gik) – og drengene var sgu super seje og vadede rundt med os hele dagen UDEN at brokke sig. Kun lige da Emil opdagede en vabel på sin lille tå, var han ikke helt tilfreds, men klarede alligevel turen hjem til hotellet med opspændt sandal og uden brok.

Aftensmaden blev derfor take away fra Burger King til ungerne og Take Away Sushi til Peter og jeg. Vældig godt synes vi alle 😉

Har dog fundet ud af hverken Peter eller jeg er de bedste stifindere og måske også begge lider lidt af den dårlige kombi der hedder dårlig stedsans OG virkelig god tiltro til egne evner på samme. Dette resulterede i et par omveje i løbet af dagen, men godt humør kan skjule det meste for ungerne og der var ingen sure miner ….

Desuden er det sjovt, som alle skal hen og hilse på og snakke med vores børn – primært Magnus og Frederik …. Det er hyggeligt og virkelig sjovt som alle har en oprigtig interesse i børn her i Thailand. Selv i parken kom vagterne over og skulle hilse på og man får det ene store smil efter det andet når man går på gaden…

I morgen står den på tempel og slanger….

Så går det løs – 10 timers flyvning og aftensmad i puder

31. januar – 1. februar 2016

Så blev det dagen… nedtællingen er nået til vejs ende og med hjælp fra mine forældre kom vi til Kastrup og af sted til flyet mod Bangkok.

Kastrup

Vi var ret spændte på flyveturen med 3 børn og især lille Magnus…. Uh man håber virkelig ikke på at blive ”det der mega irriterende med baby på flyet”-par !!!

Vi kunne desværre ikke få en lift (eller bassinet) til Magnus, da pladserne hvor det var muligt var bookede, så det betød at Peter og jeg måtte skiftes til at sidde med ham på skødet.

Men det gik faktisk over alt forventning.

Var det hårdt – ja, men var det udholdeligt – helt bestemt. Vi skylder dog en stor tak til ergobaby bæreselen, da den kunne få ham til at falde til ro, når han blev lidt træt af det hele. Så alt i alt en god oplevelse, selvom vi var godt trætte da vi nåede frem.

Fly1Fly2

Både Emil og Frederik fik også sovet, så det var kun de to store, som måtte holde turen ud uden at lukke et øje.

I Bangkok lufthavn blev man også glad for at være indehaver af 1 stk. Baby, da vi strøg lige over i priority-køen til pas tjek – dejligt!!

Nåede dog lige at få sved på panden et kort øjeblik da pas manden synes vores visum så lidt mistænkeligt ud (WHAAAAT – ikke efter al det hurlumhej!!!) – men efter et hurtigt tjek med sin overordnede kom vi videre i systemet (pyyyha).

Afsted med Taxa til hotellet, Lebua State Tower – som åbenbart er med i en af Hangover-filmene…

Vores værelse var klar med det samme så det var super da vi ellers skulle have ventet til kl. 14… og vi var alle pæææænt trætte. Ungerne var helt grå i hovedet 😉

Installeret på etage 24 var drengene klar til en tur ved poolen. Først tog vi dog lige lidt mad og en lur. Vi fik lækker thai mad på en gadehjørne-restaurant, hvor Magnus fik sit første kulturchok over alle de larmende biler (der er en anelse mere larmende end i speltghettoen derhjemme) – og Frederik var ved at falde i søvn ind over tallerknen, så vi strøg lige hjem og fik en lur inden turen gik ned til poolen – lækkert for alle drenge og Magnus tog en lille ekstra lur i klapvognen.

Pool2 Pool

Aftensmaden tog vi på hotellet som har hele 6 restauranter. Desværre kun 1, hvor man må medbringe børn under 7 år – men den var til gengæld super og drengene nød at spise aftensmad i et væld af puder, så de lige kunne tage en hviler når lysten meldte sig – total romer style 😉

Da vi gik i seng (kl. 20) havde Magnus fået varmeknopper – lille fis. De er forhåbentlig væk i morgen….

Udsigt fra værelset “by night”

Udsigt by night

Visum, Pas og damer på borgerservice

Vi har jo valgt at tage afsted i 5 uger, da det ligesom lige passede med det hele dvs. 35 dage. Det betyder så at vi skal have et visum, da vi er i landet i mere end 30 dage….

Desuden skal ALLE unger have pas – også babyer, hvilket betød en tur til borgerservice. Heldigvis kan man lave det meste hjemmefra på computeren, så alt skulle være i den skønneste orden da vi dukkede op. Jeg havde endda læst på deres hjemmeside at man kunne få taget billeder på borgerservice, da de havde helt styr på, hvordan sådan et foto skulle skæres… Fedt tænkte jeg – jeg slipper for en ekstra tur til fotomanden (med risiko for sure unger) og prisen var den samme – hey win win.

Med al respekt for de to damer på borgerservice, så ville jeg nok have holdt lidt igen på borgerservices hjemmeside ift. disse damers kompetencer indenfor fotografering og måske også lige have skruet ned for beskrivelsen af hvor professionelt resultatet bliver. Men Pas fik vi, selvom jeg nu har 3 børn som ligner at de er A) meget syge eller B) spøgelser i deres pas….

Desuden fandt jeg ud af at man ikke får ekstra billeder, som man jo ellers gør hos fotomanden – argh ikke godt da jeg skal sende et billede afsted sammen med vores visum ansøgning. Den flinke dame ville dog gerne printe mig et billede på borgerservice – fab fab og afsti afsted – troede jeg – for den flinke dame havde så liiiiige glemt at fortælle at det kostede yderligere 125 kr!!!! PR. BILLEDE – whaaat (altså oveni de 125 kr. pr. billede som jeg allerede havde betalt for at få dem taget). Der var jeg lige ved at få et eller andet galt i halsen – men sammen med Skrappe Lise (min alias) fandt vi en løsning, som duede for alle 😉 – jeg elsker Skrappe Lise (eller Bossy Lise, som hun også kaldes blandt venner) ind imellem….

Så kom turen til Visum ansøgning – også lidt af et gedemarked. Det er ellers fint med ansøgningsskema på nettet og det hele, men når man nu er flyttet fra hovedstaden, så skal man altså sende pas og betaling og ansøgning med posten (altså good old PostDanmark) – betaling tænker du så, men man må jo ikke sende kontanter med posten – nej nej så vi har fået fat i en check – altså de der stykker papir, hvorpå man kan skrive hvor mange penge en eller anden kan hæve fra ens konto (hvis du er på min alder eller ældre fik du sikkert nogle stykker til din konfirmation). Jeg kan godt være lidt paranoid i forhold til at sende ting med posten, så min søde veninde tilbød at tage forbi ambassaden med alle ansøgninger og også hente dem igen – MERCI så afsted med det hele i kuvert til hende, så vidste jeg i det mindste at det nåede frem. Det kan desuden anbefales at skrive pr. mail til ambassaden, hvis man vil spørge om noget. De har ellers et tlf.nr. og tlf. tid på omkring 45 min. om dagen til spørgsmål om visum, men det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem selvom jeg har ventet i 30 min. – telefonen ringer bare, så man sidder ikke i kø eller noget…. Og så på falderebet et lille fif – sørg for at sende de omtalte pasbilleder på RIGTIG fotopapir – altså det der som skinner lidt. Jeg måtte sende et nyt afsted, da mit ikke blev godkendt pga. papirkvaliteten….

Men alt kom på plads – og vi er nu alle 5 indehavere af Thai visum. Set i bakspejlet ville jeg dog nok lige overveje om det er al besværet værd for de sidste 5 dage. Men på den anden side ville jeg ikke undvære de sidste 5 dage. Så en løsning til fremtidige rejser må helt klart være FLERE dage – ja tak mere ferie til alle 😉