Snorkling, slanger og lidt flere bump på vejen

14. – 15. Februar 2016

Thaimedicinen rocks og både Peter og Magnus er allerede i bedring – selvom Magnus lille blå hånd stadig vidner om den frygtelige blodprøveepisode….

Billede 16-02-2016 09.31.12

Dagene efter vores lille hyggetur til hospitalet i Trang er gået med snorkling og solbadning og selvfølgelig pool, pool og mere pool for drengenes vedkommende. Det er altså helt fantastisk snorkling her er. Og man skal bare stikke hovedet under vand – vildt.

Peter og Emil så en slange derude !?! Peter dykkede ned for at filme den, og da han kommer op siger Emil ”far er du godt klar over, at det er en hav krait – en af de mest giftige slanger i verden – 1 bid kan dræbe 100 mennesker eller 250 fisk!!”. Fremover skal han måske liiige tjekke med sin slangedreng inden han svømmer efter flere slanger!!!

Vi vågnede tidligt d. 15. og gik på stranden for at se solopgang. Virkelig smukt.

Solopgang

Efter morgenmaden besluttede Peter og Emil at tage på en lille jungletur. Peter havde løbet ruten dagen før, og de tog snorklen med, så de kunne snorkle lidt, når de nåede ud til stranden på den anden side af junglen 🙂

Jeg blev hjemme med Magnus og Frederik. Frederik var lidt mør i betrækket og Magnus kommer sig stadig lidt ovenpå sin sygdom. Så mens Magnus tog en lur, hyggede Frederik og jeg på terrassen med kortspil.

Peter og Emil havde en forrygende tur og havde både set en varan, eremitkrebs, snorklet med flotte fisk, og det bedste var, da de så en slange angribe et lille dyr inde i skoven – de kunne høre dyret skrige og fik billeder af de to krøllet sammen på jorden – crazy action!

Billede 15-02-2016 11.19.08 Billede 15-02-2016 11.42.40Billede 15-02-2016 09.54.05

Desuden faldt en kokosnød ned tæt på dem, og Emil fik endelig sin brune kokos, som han kunne flække og spise. Han har været meget skuffet over, at man kun kan få de grønne unge kokos på restauranterne – for dem kan han ikke lide 😉

Da de kom hjem hoppede vi alle i poolen, og det var et hit for lille Magnus, som sveder helt vildt her i varmen.

Magnus pool

Tilbage på værelset synes vi dog ham Frederik var noget varm på panden, og da vi tog hans temperatur viste den 39.5 – argh NU stopper det med flere syge på denne ferie…. Da Magnus heller ikke var helt på toppen trådte skrappe Lise lige i karakter igen og beordrede familien til at forlade paradiset en dag for tidligt. Vi fik fat i vores næste hotel og kunne heldigvis få en ekstra overnatning, og hotellet fik endnu en gang arrangeret båd og kørsel – nu til Ao Nang.

Efter en hurtig frokost gik vi over for at pakke sammen, så vi kunne komme af sted. Hmm ham Emil var sgu da også lidt varm på panden….. ARGH!!!!! Endnu et feber barn. SÅ stopper festen!!!! Afsti af sted med os – nu var det ligesom ikke så paradisagtigt længere.

Over vandet, ind i bilen og så af sted. Aldrig har jeg da haft sådan en hæslig tur… Emil sad bagerst og blev køresyg, Frederik sad ved siden af mig og lignede døden fra Lybeck (dog stadig klar med et skævt smil til fotografen) og Magnus tudede næsten hele vejen!!! Vi var vist den mest lettede familie, da vi endelig nåede frem til hotellet i Ao Nang og blev installeret på vores heldigvis kæmpe store værelse – ahhh lige hvad vi trængte til. Peter fik fat i forsikringen – IGEN – og vi er nu klar til endnu en tur på et hospital i morgen – hvis ikke feberdrengene er bedre….

Billede 15-02-2016 18.31.55Billede 15-02-2016 19.14.23

P.S. Glemte lige at fortælle at air con gik i stykker i nat, og vi derfor næsten ikke har lukket et øje pga. varmen …. Vi trænger til lidt god karma i morgen!!!

Paradis med bump på vejen…

13. Februar 2016

Ok – paradis fik vi lige i 2 dage. Da vi vågnede på 2. dagen havde Magnus nemlig fået feber. Uh allerede der tænker moren jo både Dengue feber og alle mulige andre frygtede tropesygdomme. Men efter at have konsulteret min gode ven Google, blev vi enige om lige at se det an, da feberen ikke var særlig høj. Efter en lidt kaotisk morgenmad med tudende baby, blev jeg på værelset med den lille mand, så han kunne få en god formiddagslur, mens de andre tog i poolen.

Lur

Vel vågnet igen kommer Peter op, for at se til os og fortæller sådan lidt henkastet, at han egentlig også går og spytter lidt blod… !?!?!?! Undskyld HVAD gør du…..???

Så tog skrappe Lise lige styringen og beordrede hele familien til lægen. Men det betyder altså først en tur med longtail boat til fastlandet (1 time) og så en køretur til den større by Trang (endnu 1 time). Hotellet var heldigvis søde til, at få det hele arrangeret og af sted med os efter frokosten fra den lille ø.

Transport kan de finde ud af at arrangere i Thailand, og der stod en fin minivan og ventede på at køre os videre, da båden lagde til på fastlandet. Turen over vandet var vildt flot, og vi prøvede at gøre det til en oplevelse (så meget vi nu kunne), nu når vi var nødt til at tage af sted alle sammen. Vores rejseforsikring fungerede også super og lovede at ringe til hospitalet (det er her lægen er) og give besked om at vi kom og stille betalingsgaranti, så vi ikke selv skulle lægge ud for noget.

LongtailLongtaillæge2

Det hele lovede også godt da vi ankom til hospitalet, og jeg var ved godt mod, da de flinke receptionister mødte os med et godt engelsk og havde hørt fra forsikringen og det hele.

Vi satte os i kø og ventede. Først skulle både Magnus og Peter vejes og der skulle tages temperatur – under armen!?!? Det trick kender jeg ikke lige og den slog da heller ikke ud på Magnus, men en mor ved altså når baby har feber, og det havde han stadig!! Nå men ind til lægen kom vi. Først Peter som uheldigvis røg ind til lægen hvis engelske ordforråd bestod i ”I aaam dooctor” – så det var ikke meget han havde forstået derinde – andet end at de ville tage en blodprøve – svartid på ca. 1 time…. Ok vi venter. Så blev det Magnus tur og vi kom heldigvis ind til en “lidt bedre i engelsk”-læge. Jeg prøvede at forklare, at jeg havde taget Magnus temperatur i rumpetten om morgenen, og altså var ret sikker på, at han stadig havde feber. Ved ikke heeeelt, hvad lægen tror, jeg har prøvet at fortælle ham, men det endte med, at han også foreslog en blodprøve fra Magnus for at udelukke Dengue, selvom risikoen var ret lille.

Vi kom derfor ind på et andet rum, hvor to sygeplejersker skulle stikke i den lille mand. Argh hvor var det bare hårdt. Han var slet ikke glad for situationen, og jeg prøvede at trøste så godt jeg kunne. Første sygeplejerske kunne ikke finde nogen blodåre i hans arm så ingen blod kom ud, så de tilkaldte en ”professional nurse” (ja tak) og så kom hun og stak ham i den lille hånd i stedet. Åh jeg tror næsten jeg tudede mere end Magnus, men blodprøve fik vi taget og så kunne vi ellers også vente 1 time på den….

Hold nu k… hvor tog det hele lang tid. Peter fik også taget røntgen, da de ikke rigtig kunne se noget i hans blod, og hans infektionstal var ikke særlig højt (det tror han i hvert fald var det lægen prøvede at forklare). Men det endte med, at han fik udskrevet noget penicillin og smertestillende (google translate har senere afsløret, at han er mistænkt for at have noget kæbebetændelse).

Magnus havde heldigvis heller ikke Dengue, men til gengæld høje infektionstal, så han blev ligeledes udstyret med penicillin og smertestillende.

Nu var klokken så bare blevet 20, og de to store drenge kunne heller ikke rigtig underholdes længere med kortspil og thai tv… (stakler – men de var sgu nogle gode drenge og brokkede sig næsten ikke, selvom vi sad der på hospitalet i 3-4 timer). Og vores stakkels chauffør havde også ventet på os i al den tid.

Læge

Af sted gik det endelig tilbage til ”havnen” – hvilket så betød, at vi skulle sejle tilbage til Koh Ngai i bælgravende mørke. Først skulle vi ud over 3 både for at komme ud til vores longtail og så af sted. Selv de voksne valgte at tage redningsveste på denne gang. Selvom vi holdt humøret højt og fortalte drengene, at de jo sejler ud på natdyk heeeele tiden, så kan jeg da godt afsløre, at Peter og jeg sendte hinanden nogle blikke inden vi sejlede af sted og holdt ekstra godt fast i alle (heldigvis sovende) drenge på turen over. Jeg vil indrømme det ikke var min ”finest hour” som forældre, da vi sad der i mørket med lyn i horisonten og sejlede af sted, og jeg indrømmer også gerne, at jeg trak vejret lidt mere roligt, da vi kom så tæt på øen, at jeg tænkte ”ok Lise – nu kan du svømme ind – også selvom du har drengene på slæb”.

Longtailnat

Men alt gik fint og vi blev mødt i vandet af de flinke folk fra hotellet med pandelygter, som hjalp os ind fra båden, da det er vildt lavvandet om natten og man skal gå ca. 100 m. ind til stranden i det lave vand. Frederik over skulderen af en mand han ikke kendte.

Jeg tror nok, at drengene fik EN på opleveren i dag, men jeg kunne nu godt have været det foruden. Men er trods alt glad for, at vi tog af sted og har fået medikamenter til de syge…..

Nu må resten af dagene gerne forløbe lidt mindre actionpacked…..

 

Omstigning til Paradis…

11. februar 2016

Så blev det tid til at forlade Koh Lanta og vende næserne mod Koh Ngai. Vi blev hentet på hotellet i en af de famøse pick up trucks og kørt til Saladan hvor færgen sejler fra. Den var heldigvis lidt forsinket så vi kunne nå en tur i et supermarked og stacke up på bleer og babymad, for Koh Ngai er vist bare en ø og nogle resorter og ikke så meget andet.

Alt gik efter planen og vi kom ombord på færgen – alle drenge udstyret med de hjemmebragte redningsveste – safety first you know 😉

Gladeligt installeret nede i færgen med dejlig aircon – gik strømmen…. Og dermed også air con. De venlige færgemænd lod os dog vide at det bare ville tage ”5 miiiiinutes”. De ”5 miiiiinutes” blev dog til en hel DEL ”5 miiiiiinutes” og vi fik også lige en håndfuld ekstra folk med fra en anden færge, og alle blev mere og mere svedte og febrilske. 2 timer efter og fuldstændig gennemblødte af sved fik vi endelig air con og besked om at vi kunne komme af sted. Lige toppet med den lækre bemærkning fra færgemanden ”we have big waves – be careful with safety !?!?!?!” whaaat – hvad filan gør man lige med den bemærkning….

Sved2 Sved

Nå men turen gik fint, og de der waves var ikke så slemme, og nu når vi endelig havde air con igen var alle i færgen ved lidt bedre mod… Er dog ret glad for, at vi havde valgt Koh Ngai, som var første stop og ikke en af de sydligere øer, som ville betyde flere timer på færgen!

Vi blev sejlet i land af en long tail boat, og jeg skal da lige love for, at vi er kommet i paradis. Det er heeeeelt crazy. Denne ø er virkelig smuk. Vandet er helt turkist og stranden fantastisk og udsigten ubeskrivelig med kæmpe kalkstensklipper, som farves orange i aftentimerne. Og når man er heldig flyver der et par næsehornsfugle forbi. Det er ret vildt!

Vi fik et fint værelse, som ligger lidt oppe af en skrænt med super udsigt – ikke super med klapvognen, men vi ser om det går.

Udsigt

Og efter en noget forsinket frokost (vi skulle jo have været på øen kl. 11 og ankom først kl. 14.30) hoppede vi alle i vandet og Emil og Peter greb snorklerne og gik ud for at se, om der var fisk. DET er der. Når det er lavvandet kan man gå lige ud til revet og ligeså snart man stikker hovedet under vand, er der fyldt med fisk i alle regnbuens farver.

Beach

På vej op til hytten stødte vi desuden på en af øens beboere – en 1,5 m lang varan som lidt ligner en komodo, og som også, ifølge vores hotel manager, er giftig men heldigvis bange for mennesker. Er dog ikke sikker på, at det også gælder små babysnacks, så vi holder godt fast på Magnus 😉

Vi glæder os til 5 dage med snorkling og badning og sol – og måske med en lille jungletur 🙂

PoolLise og magnus