All the good stuff :)

Jeg lovede jo lige en opsummering på hele rejseriet og lidt tips og tricks til at rejse med børn og især baby…

Se vores pakkelister her:

Pakkelister – Thailand 2016

Al vores bagage fyldte det her og når børnene hjalp lidt til, kunne vi transportere det hele selv. Det synes vi var rart at vide, selvom der de fleste steder var folk, som hjalp os 🙂

Bagage

 

AFSTEM FORVENTNINGER

Det allervigtigste for os har nok været at vi havde afstemt vores forventninger til turen efter at vi skulle af sted med en baby og vi havde derfor ikke forestillet os at vi skulle titusind ting. Det var i ligeså høj grad en tur for os som familie, og det tror jeg har gjort det hele meget afslappende, da vi ikke stressede over alle de ting vi ikke nåede. Og når man har en lille med, så er der bare (en del) dage, hvor man ikke er ude af døren før kl. 10 eller senere og det skal der være plads til.

HVORDAN KAN MAN LIDE AT REJSE

Vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle være 1-2 steder, eller om vi skulle rejse mere rundt. Efter meget snak frem og tilbage kom vi frem til at vi ikke er ”ligge-på-stranden-hver-dag” mennesker, og derfor valgte vi at rejse en del rundt, selvom vi havde lillemanden med. Det har vi ikke fortrudt. Vi var ligesom klar til et nyt sted efter en uges tid. Så følte vi os mætte af det pågældende resort, og følte at vi havde prøvet alle restauranter i nærheden osv. Hvis jeg skulle være i lang tid et sted tror jeg, at vi skulle have lejet en lejlighed eller et hus, så vi havde mulighed for at lave mad selv o.l. sådan at det blev mere hverdag der, hvor vi var. Men der er man jo forskellige, så det vigtige er nok at få gjort sig klart, hvad man synes er sjovt at lave, når man rejser.

SOLBADNING MED BABY – ELLER MANGEL PÅ SAMME 😉

Og så er der det med at ligge og stege på en strand eller ved poolen. Det kan vist tælles på 1 hånd, hvor meget jeg har gjort det på denne ferie. Det er ligesom ikke så oplagt med 1 stk. baby, så det med at komme hjem og være helt branket og brun, det sker altså ikke lige hvis man som mig er kridhvid om vinteren og behøver en DEL sol før jeg får lidt farve – for der har ikke rigtig været tid til bare at ligge og stege 😉

BABYTELTET

Vi var mægtig glade for vores lille babyrejsetelt. Det fylder ikke særlig meget og er nemt at slå op og ned. Jeg havde købt dette fra Deryan på DBA:

https://www.youtube.com/watch?v=ywaIN0m2O4E

(Elsker at far slår teltet op og mor kommer og lægger baby (dukke) ind i teltet og når baby har sovet tager mor baby ud og far pakker sammen…. Ha ha)

SIMKORT

Desuden kan jeg kun anbefale at købe et simkort til Thailand derovre. Vi købte det i lufthavnen i Bangkok og så kunne man toppe det op i 7-11. Tag det med mest data, da vi primært brugte det til at gå på nettet, når vi ikke var på hotellet. Men det er også rart, hvis man har brug for at ringe, når man skal arrangere ture o.l. og hvis de evt. skal ringe tilbage til en.

REDNINGSVESTE

Vi var rigtig glade for, at vi havde redningsveste med til ungerne. Frederik brugte sin næsten hver dag til at snorkle med og kunne derfor selv svømme rundt både i pool og havet. Og når vi var ude at sejle er det altså bare mere betryggende, at de har veste på som passer dem. Især når man skal forcere 5 longtail boats og ikke kan have fat i alle unger, men må overlade til diverse thaimænd at få ens afkom sikkert på plads i båden 😉 Så selvom de fyldte halvdelen af den ene rygsæk, så ville jeg stadig prioritere at have dem med.

Longtaillæge2

BÆRESELEN

Uundværlig. Den blev brugt stort set hver dag og var også rar at have, når der ikke lige er autostole i bilerne og når man sidder i en tuk tuk eller pick up truck. I taxi spændte jeg mig selv fast og derefter Magnus på maven i bæreselen. Så var han lidt spændt fast men uden at han sad sammen med min sele og kan blive mast.

EN GOD PORTION GODT HUMØR OG OMSTILLINGSPARATHED

Selvom vi (altså drengene) endte med at være syge en uges tid i alt, så fyldte det ikke så meget mentalt. Altså jo selvfølgelig var det træls, og vi ville gerne have været det foruden, men vi oplevede også en masse ting og her på den anden side er det da også lidt sjovt (læs vildt) at have sejlet der på havet midt om natten i lille plimsoller og have oplevet at hey det med sygdom kan vi også godt klare som familie, selvom vi står på den anden side af jorden.

Vi har prøvet at tage det meste med et smil og få det bedste ud af situationen og så længe vi voksne ikke panikker, så smitter det jo også af på børnene. Så her vel hjemme igen er det ikke det med sygdommen, som fylder selvom den måske gør det på bloggen. Det er jo også lidt sjovere at skrive om end om endnu en tur ned og købe is og frugt shakes 😉

Jeg tror vi har været gode til at lave nye planer, når de oprindelige ikke lige flaskede sig som vi havde tænkt, og til at tage tingene som de kommer – også når det indebærer diverse sygdomme, blæsevejr, lukkede ting man havde planlagt at se o.l.

Der skal i hvert fald lyde et kæmpe GØR DET til alle, som sidder og overvejer om de skal tage af sted. Det har været fantastisk, vildt og fedt og flot og en kæmpe oplevelse for os alle…. Vi er allerede i gang med at snakke om, hvor vi skal hen næste gang …… 🙂

Billede 06-03-2016 07.35.43

Bangkok Baby – og den sidste rejse

5. – 7. Marts 2016

Kl. 5.15 sad vi endnu engang i hotellets pick-up truck på vej mod færgen og væk fra Koh Tao. Vores søde tjener på hotellet havde smurt madpakker til os, da vi ikke kunne nå at få morgenmad – dejligt 🙂

Færgen, som er en hurtigfærge, var af vores danske vennepar blevet døbt brækfærgen, så vi var lidt spændte på, hvordan turen skulle forløbe. Men udover at Emil måtte ud og sidde på dækket, da han mærkede lidt søsyge og ifølge Peter ikke sagde meget inden vi var nået tættere på land og mere i læ, så forløb turen uden indespærringer på toiletter, opkast og hvad man ellers kunne have frygtet.

Billede 04-03-2016 23.51.55

Vi var dog alle enige om at vi godt kunne have brugt bare 1 uge mere på Koh Tao….

Resten af turen mod Bangkok forløb også planmæssigt, og vi blev indlogeret på det største værelse. 2 store soveværelser, 2 badeværelser, stue/spisestue og køkken med vaskemaskine og spa på terassen – vi var lige blevet opgraderet en smule i forhold til det bestilte – ja tak 🙂 Ikke en dårlig måde at slutte ferien af på.

Billede 06-03-2016 03.27.34

Desværre måtte vi opgive spabadet, da taget over terrassen er lavet med spær og der er fyldt med duer, som synes, det er en fest at skide ned på terrassen inkl. spa-bad – ikke så lækkert. Jeg tror vi gemmer den oplevelse til en anden gang…

Men ellers et super hotel og tæt på lufthavnen. Det er et golfhotel, som ligger lige op og ned af en golfbane med kunstige søer mm. Og alle der går rundt og spiller golf har små kvindelige caddyer i blåt outfit, som slæber rundt på deres køller osv. Meget skørt – ligner små smølfer, som trisser rundt nedenfor vores vinduer.

Billede 05-03-2016 12.15.46

Dagen efter havde vi egentlig planlagt, at vi ville ind og se slangerne igen, bare der hvor de udtrækker gift fra dem. Men desværre gør de ikke det i weekenden, så planerne måtte laves om til stor skuffelse for Emil. Vi valgte at tage til Khao San Road i stedet. Med Magnus i selen, så vi ikke skulle slæbe klapvogn op og ned af kantstene og skytrains, var vi klar til shoppe helvede efter trædyr til drengene.

Billede 06-03-2016 06.05.04

Og de blev bestemt ikke skuffede. De synes det var en fest at gå i alle de skøre butikker og kigge på alle reklamerne og al den hurlumhej, som er på Khao San. En krokodille, en havskildpadde, et par solbriller og nogle Fireballs rigere var vi mætte af Khao San og fandt en Tuk-Tuk, som gerne ville køre os ned til floden, hvor vi ville tage en bådbus ned til Sathorn (Taksin) Bridge og derefter skytrain til Siam Square. Super Tuk- Tuk tur i bling-bling tuk tuk, med sød tuk tuk mand, som kørte os af sjove genveje ned mod molen, så vi slap for kø. Og action packed da vi lige pludselig måtte bakke tilbage af lille-bitte gade, da der kom en kæmpe politi konvoj af motorcykler og biler. Som vi lige kunne forstå på vores tuk-tuk mand, havde der nogle dage forinden været noget skyderi med nogle Europæere og de var blevet fanget og skulle nu eskorteres ud af landet med dertil hørende dækning af pressen – lidt sjovt at opleve.

Billede 06-03-2016 07.34.22 Billede 06-03-2016 07.35.37

Turen på færgen var også super. Dejligt med lidt vind i håret og sjovt at se Bangkok fra vandsiden. Det kan godt anbefales og kostede kun knap 40 baht for os alle sammen for den lille tur på ca. ½ time. Vi kom dog til at sejle lidt for langt, men så får man jo set lidt andet end man lige regnede med og vi fik lov at sejle tilbage på samme billet, så vi kunne komme videre ind til Siam Square….

Billede 06-03-2016 08.40.56

Resten af dagen stod på shoppetur i Central World shoppecentret. Kæmpe center med al hvad man skulle have lyst til, så vi fik pizza, mega lækker is, drengene fik lov at bruge laaaaang tid i Toys R Us og vi prøvede sjove massagestole og elektronik, fik en tur i et lille tog rundt på børneetagen og gik ellers bare rundt og kiggede.

Billede 06-03-2016 09.52.33

Billede 06-03-2016 13.14.57

Billede 06-03-2016 12.50.52

Da vi ikke kunne hverken gå eller klare mere tog vi en taxa hjem til hotellet og bestilte bare aftensmad med Room Service – da vi jo er udstyret med stort spisebord på værelset 😉

Vores fly endte desværre med at være 5 ½ time forsinket, så rejsedagen gik stille og roligt på værelset med at pakke og børnene så Frost på iPad. Afsted til lufthavnen og endnu engang dejligt udstyret med baby kunne vi benytte priority lane udenom kæmpe køen til paskontrollen – fedt 😉

Billede 07-03-2016 09.17.27

Flyselskabet betalte frokosten pga. forsinkelsen og resten af turen forløb helt efter planen. Total eksemplariske unger, som endte med at sove i hvert fald halvdelen af vejen, så vi fik også lukket øjnene lidt.

Billede 07-03-2016 18.57.58

Mine baller og ben har dog haft det bedre, da jeg sad med Magnus det meste af vejen halvt liggende på flybordet og halvt på mig…. Jeg kiggede langt efter den heldige familie, som havde fået flyets bassinet (krybbe til baby). Men vi klarede den.

Vel ankommet til DK, blev vi mødt af mine forældre med flag og det hele. Det synes børnene var super hyggeligt og til trods for det sene tidspunkt (22.30) valgte vi at tage turen på de 3 timer hjem til Gl. Rye, for vi orkede ikke mere ind og udpakning og ville bare hjem i vores egne senge….

Billede 07-03-2016 21.59.21

Billede 07-03-2016 22.13.07

I dag står den så på udpakning og vasketøj i massevis. Ungerne har fået lov til tage en fridag, så vi forhåbentlig kan få lidt bugt med jetlagget. Blev vækket af dem fra kl. 4.00, da de mente at det måtte være tid til at stå op!!!!! NOOOOT. Så energien er på lavblus, men det er nu alligevel meget fedt at være tilbage, selvom vi har haft de skønneste 5 uger. Vi skal helt sikkert af sted igen…

Jeg vil lige slutte med en lille service meddelelse til andre med børn af samlertypen. Vi havde de sidste dage på Koh Tao undret os over at der var begyndt at lugte inde på det værelse, hvor børnene legede…. Meget mystisk, men vi luftede ud og tænkte ikke videre over det. Da vi så havde pakket opdagede Peter at det lugtede nede fra ungernes legetøj !?!?!? Argh de har samlet alle mulige skaller og konkylier og andet godt på stranden og der lå sikkert lidt rester og rådnede nede i ….. aaaaadr. Nå men det blev pakket ekstra godt ind, for udsmidning var ligesom IKKE en option. Og da vi så kom til Bangkok blev det hele vasket og lagt ud på terrassen så det ordentlig kunne tørre. Men det ville ligesom ikke holde helt op med at lugte, så dagen hvor vi skulle af sted, tog vi det sidste vaskepulver og gav det hele en tur mere og kogte vand for at komme lugten til livs. Det viste sig så at der stadig sad en snegl i en af sneglehusene (selvfølgelig den flotteste og lange af dem) MEEEEEGAAA klammoella. Fy for den lede, så kom den lille slimklat ud efter at være blevet lettere opløst af anglemarks bedste color vaskepulver – Så lige til jer andre – HUSK at lægge diverse sneglehuse, konkylier mm. til tørre INDEN de pakkes i poser, og sikr jer at der ikke er noget levende tilbage i dem. Puha virkelig nasty – Peter valgte så lige at lugte til sneglehuset efter at slimklatten var røget ud (hver sin lyst) med næsten opkast til følge …..

 

I løbet af den næste uges tid kommer der en update med vores erfaringer fra turen sådan lidt tips og tricks agtigt til rejse med børn og baby, og jeg vil også lægge vores pakkelister op med en update på, hvad vi fik brug for, og hvad vi manglede 🙂

 

De næste indlæg bliver nok ikke helt så sexede nu, hvor jeg er tilbage i Speltghettoen, men mon ikke der bliver noget andet hverdagsagtigt at skrive om….. 🙂

Snorklerier og et maveonde eller to….

2. – 4. Marts 2016

Peter vågnede med maveonde og drengene var trætte, så formiddagen blev primært brugt på værelset og efter frokost tog drengene og jeg er tur i poolen, mens den store og den lille tog en ekstra lur 🙂 – hyggeligt

Efter skift af Emils forbinding og lidt mavemedicin udskrevet til Peter satte vi kurs mod New Heaven Dive Center. De har et Havskildpadde program, hvor de opdrætter havskildpadder og sætter dem ud, når de er store nok til at kunne klare sig selv og så store at der ikke er så mange fjender, som vil spise dem. De fleste var allerede tilbage i havet, men de havde nogle tilbage, som havde lidt skavanker, som de plejede indtil de var stærke nok til at blive sat ud. Og når man nu ikke fik set en levende skildpadde i havet, så var det da ret sjovt at se de små søde havskildpadder blive fodret og plejet.

Billede 02-03-2016 16.37.16 Billede 02-03-2016 16.37.33

Så til trods for en ”skidt” start på dagen 😉 – fik drengene alligevel en god oplevelse.

Dagen efter var maven heldigvis i bedring hos manden, og da Emil havde snakket om at snorkle i Shark Bay (hvor man kan være heldig at se hajer, og som ligger tæt på vores hotel) lige siden vi kom, tog han og Peter af sted om formiddagen. Frederik og jeg hyggede ved poolen med UNO og badning, mens mindstemanden tog en lur på værelset det meste af tiden.

Billede 03-03-2016 12.36.44 Billede 03-03-2016 12.42.50

Det blev dog ikke til nogen hajer, og der var lidt for meget vind til god snorkling ved Shark Bay, så da Emil og Peter kom tilbage pakkede vi taskerne og vandrede mod Freedom Beach, som også ligger tæt på hotellet, var anbefalet af Louise og lå i læ for vinden – win win.

Fantastisk strand med træer tæt på vandet, hvilket gjorde det nemt med Magnus. Super snorkling til alle mand blev det også til. Der var rimelig god sigtbarhed, og vi fik alle set en masse fisk – fedt. Emil og Peter var så heldige at se en kæmpe Titan Trigger Fish (en stor rimelig aggressiv fisk, som man ikke lige ser hver dag – slet ikke med snorkel). Så Emil var i himlen og havde fået brug for alle sine seje fiske håndtegn (han er ret sej og de fleste tegn er vist gode nok – selvom “det ene fandt jeg altså bare på derude far”)  🙂

Billede 03-03-2016 15.52.33

Og så oprandt dagen, hvor Emil kunne få fjernet sine sting – stort for den store (lille) dreng, og det gjorde slet ikke ondt 😉

Fil 05-03-2016 23.31.23

Aftenen stod endnu en gang i Fireshowets tegn, så vi tog til Sairee beach og spiste og så firedancers. På vejen hjem gik vi forbi pandekage Alli ved 7-11 som ifølge Louise (vores Koh Tao fif pusher) er et legendarisk stop og drengene fik pandekager med Nutella – et mega hit og Alli er pænt sej til at lave pandekager skal vi lige hilse at sige 😉 – Men så var der heller ikke mere gas i ballonen og Frederik sad op og sov i pick-up trucken på vejen hjem, stadig med hænderne knuget om gelænderet – for man skal jo holde godt fast 😀

Billede 03-03-2016 22.19.07

Sidste dag på Koh Tao fik vi endelig vores sejltur. Vi havde lejet en longtail boat hele dagen og skulle først en tur til Mango Bay nord på øen og bagefter til Koh Nang Yuan – tre små øer lige ud for Koh Tao, som hænger sammen med strand og har super snorkling.

Super fedt at komme ud på vandet og øen er rigtig flot fra vandsiden, så det var fantastisk at se den flotte natur med de vilde klipper og forskellige resorts, som er bygget mere eller mindre ind i naturen.

Billede 04-03-2016 10.06.13

Første stop – Mango Bay – kan dog IKKE anbefales med baby. Det er en meget stenet strand, og der er også en del klipper og INGEN skygge. Der er dog et resort – hvor man for 50 baht  kunne sidde ved et bord, men ikke videre fedt med baby, som bare storsvedte og egentlig ikke gad sidde stille ved et bord. Restauranten lå helt oppe på toppen af resortet, hvilket betød en mindre klippebestigning (dog på trapper) med baby på armen, for at få en flaske vand og en iste. Vi havde desværre sagt ok til, at vores skipper kunne sejle videre og hente os igen små 2 timer senere, så vi måtte ligesom få tiden til at gå. Drengene fik snorklet, mens jeg forsøgte at underholde sur baby. Snorklingen var, ifølge drengene ok, men ikke så god som på Freedom Beach i går. Og jeg svedte tran med sur baby, som også valgte at lave lort lige inden båden kom…. Argh ikke den fedeste start på lækker snorkle eventyr i longtail boat….

Nå men ud i båden kom vi og fik skiftet lorteble mens vi tog mod Koh Nang Yuan.

MEGET bedre oplevelse vi fik der. Super flotte øer og fin strand med liggestole og parasoller, så vi kunne få lidt skygge til Magnus og klapvognen. Efter en forholdsvis hurtig frokost smuttede vi ned til stranden og hoppede alle i vandet for at blive kølet af – skønt også for Magnus som har arvet varmen fra svedefaren 😉

Billede 04-03-2016 15.45.10Billede 04-03-2016 15.44.51

Magnus faldt i søvn efter en amning, og vi fik derfor alle sammen snorklet, og det var super fedt. God sigtbarhed og masser af fisk selvom der er fyldt med turister. Det er altså virkelig sjovt når fiskene svømmer bare 10 cm. fra en.

Billede 04-03-2016 15.02.34Billede 04-03-2016 15.45.37

Da vi skulle hjem igen måtte vi fra broen ned af 3m. stejl stige og over 3-4 longtails, for at komme ud i vores båd…. Var rimelig glade for de hjemmebragte redningsveste endnu en gang, når thai mand bærer af sted med ens børn fra den ene båd til den anden. Men de er jo pænt seje til at hoppe rundt på de både, så det er sikkert sikrere end hvis vi selv gjorde det. Puha man får sgu prøvet lidt af hvert og af sted kom vi da 🙂

Om aftenen var det min tur til et kortvarigt maveonde – og jeg siger det bare: Det kan godt være at de kalder mig COLA-moren, men nu er jeg jo altså den ENESTE på denne ferie som IKKE har været syg og så LIGE i dag måtte jeg nøjes med en Pepsi, da der ikke var flere kolde Coca-Cola på Koh Nang Yuan…. Jeg blamer SÅ meget Pepsi for mit maveonde ;D

Vi spiste aftensmad på hotellet, da vores taxi henter os kl. 5.15 i morgen så vi kan komme med færgen mod fastlandet kl. 6.00…. (og efter RIGTIG cola til Cola-moren har maven det heldigvis bedre…)

Bubblemaker og amning with a view

28. – 1. Marts 2016

Storm og regn er afløst af de vildeste solopgange, og vi nyder derfor virkelig vores morgenmad, med udsigt. Skønt!!

Billede 28-02-2016 07.22.19 Billede 28-02-2016 07.22.59 Billede 28-02-2016 08.43.58

Endnu en dag uden vand gik med en god gåtur her i Chalok Ban Kao Bay, hvor vores hotel ligger. Vi gik ud til et udkigspunkt, som ligger i den ene ende af bugten og hedder Chalok View. Egentlig ville vi have gået en længere tur, men da vi kom til udsigtspunktet lå det lige ved sådan et fint resort, at vi blev nødt til at sætte os og få noget at drikke efter at have nydt den flotte udsigt. Mega gode juice og smoothies (og sjove toiletter) – We like 🙂

Billede 28-02-2016 12.33.50

Billede 28-02-2016 13.05.20

Billede 28-02-2016 13.35.15

Frokosten tog vi på en rigtig hyggeligt restaurant, som er bygget ud over vandet – meget fint sted, hvor man sidder på gulvet på puder og Magnus nød at kunne møfle rundt ved siden af os!

Emil fik renset sår og fik vandtæt plaster på og var derfor topklar på dykning dagen efter 😉

Peter og en helt elektrisk og overgearet Emil tog af sted kl. lidt i 11 og Frederik og jeg smuttede til poolen (ikke den man kan skære sig på, men den heroppe ved vores værelse) mens Magnus tog en lur på værelset – godt med en babyalarm, som kan række fra værelset og ned til poolen…

Billede 29-02-2016 11.41.08Billede 29-02-2016 15.37.41

Mens Frederik, Magnus og jeg hyggede her på hotellet med pool, UNO, Ice Tea Lemon, cola og frokost, en lur og mere pool, havde Emil den mest fantastiske dag i sit liv – tror jeg.

Han strålede da han kom hjem og kan nu kalde sig Bubblemaker. Han og Peter havde sammen med instruktør Oliver fra Belgien været på 3 meter dybt vand og havde set en masse fisk, og Emil syntes det var mega fedt at være under vandet med alt sit dykkergear og at kunne trække vejret under vandet.

Billede 29-02-2016 11.06.40 Billede 29-02-2016 15.41.45

Desværre ingen havskildpadde i denne omgang, men til gengæld en kæmpe stime med flere tusind fisk, samt en masse andre forskellige fisk. Og så syntes han også bare, at det var fedt at lave alle de forskellige håndtegn, han har øvet sig på (og som han kunne huske ALLE SAMMEN) 😉 – så nu har vi en dreng, som er bidt af en gal dykker og ikke snakker om andet end dykning og øver fiskenavne og fisketegn dagen lang 🙂 Vi må se, om der bliver tid til et dyk mere. For ingen dage uden småskavanker her i familien. Ved simpelthen ikke, hvad der sker for mine drenge, men vi er nok bare ude i den gamle traver om at ”boys will be boys”. De kommer til skade og falder HELE tiden, og Emil havde selvfølgelig i sin iver inden de skulle ud og dykke i morges, balret sin tå ind i et trappetrin, så den er helt forslået også. Så vores lægeveninde syntes, det ville være godt, hvis han kunne holde sig over vandet i hvert fald i morgen….

Billede 29-02-2016 15.42.07

Invalid storetå betød derfor, at vi i morges havde sat vækkeuret til 5.30 for at stå op og se solopgang fra udsigtspunktet John Suwan (hvor man kan se, at øen ligner en hav skildpadde), som ligger små 1,5 km. fra vores hotel. Så af sted med os i mørket med to friske drenge og Magnus i bæreselen. Lidt sjovt at gå af sted der i den begyndende lysnende morgen med pandelampe, og høre alle hanerne gale og se flagermus, flyveegern og andre sjove dyr. Vi gik ned af en sti heroppe fra og da trappetrinene til tider er lidt ujævne, sagde Peter at vi skulle holde godt fast i gelænderet, blot for 2 sek. senere at give kontraordre, da vi opdagede at gelænderet var HELT levende af myrer. Argh gelænderet er åbenbart deres motorvej om morgenen. Iiieeew…

Billede 01-03-2016 06.02.52 (1)

Billede 01-03-2016 07.16.16 (1)

Nå men efter at have forceret kæmpevandpyt (hvor Peter måtte bære de to store drenge over), vilde opstigninger med klipper og tove til at holde fast i nåede vi endelig toppen. Egentlig havde jeg tænkt at Peter skulle have Magnus på maven det sidste stykke op. Men da Peter allerede kunne vride sin t-shirt, da vi nåede til opstigningen syntes jeg alligevel, at det var lidt synd for mindstemanden, hvis han skulle sidde der på maven af svedemanden, så jeg tog selv den sidste del også. Må indrømme at vi følte os ret seje, da vi endelig nåede op alle sammen kl. tidligt om morgenen og med baby på maven!

Billede 01-03-2016 06.32.29

Billede 01-03-2016 06.34.49 (1)

Selvom solen selvfølgelig valgte at gemme sig bagved skyerne var det nu alligevel en fantastisk morgen, og solen nåede heldigvis at titte frem inden vi begav os nedad igen. OG hvis man kan snakke om amning with a view, så tror jeg da nok lige, at det var det, Magnus og jeg praktiserede i morges der på klippen på toppen af John Suwan 😉

Billede 01-03-2016 06.43.46

Fed fed oplevelse og nogle seje drenge vi har – alle 3!!

Billede 01-03-2016 07.00.20 (1)

Da vi kom tilbage til hotellet passede det lige med morgenmaden, og så følte vi virkelig også, vi havde fortjent den.

Dagen er ellers gået med en tur til Mae Head og glo på butikker, hvilket har resulteret i svømmefødder til Frederik, ny dykkermaske til Peter (IGEN), en lille bog med de fisk man kan se i Thailands have til Emil (som han så har gået og øvet sig på resten af dagen), samt en bikini til mig (jeah) – fra det lækre mærke ”FlipFlop and Treacles”, som lige har lanceret en ny kollektion. De kan godt anbefales 😉

Billede 01-03-2016 16.05.15

Desuden spiste vi frokost på en rigtig god Pizza restaurant ”La Dolce Vita” – også værd at besøge. Emil gav pizzaerne 10 ud af 10 (og tripadvisor har også en god anbefaling af stedet) 🙂

Aftensmaden fik vi på samme gode restaurant, som vi spiste frokost på i går.

Billede 01-03-2016 18.26.15

Lækker mad, men strabadseture fra morgenstunden giver trætte drenge om aftenen 😉 – kun den seje dykkerdreng holdt hele aftenen!

Billede 01-03-2016 19.34.05 (1) Billede 01-03-2016 20.10.03

Nu lakker ferien mod enden, og man kan godt mærke, at drengene efterhånden også glæder sig til at komme hjem, selvom de nyder det gode vejr og ferien rigtig meget. Så vi snakker også en del om alt det gode vi skal hjem til – dog er vi ikke helt tilfredse med at vejret ligesom ikke har udviklet sig til det spirende forår, vi havde bestilt. Hvad sker der for frostgrader og tøsne i DK…

Koh Tao med et pitstop

23, – 27. Februar 2016

Vi forlod Ao Nang ved 11 tiden d. 23. så drengene kunne lige nå en ekstra tur i poolen inden vi tog af sted – velfortjent 🙂

Alt gik planmæssigt – selvom Emil måtte efterlade sin store muslingeskal i lufthavnen, da man åbenbart ikke må tage dem med fra stranden. Desværre havde vi ikke lige tænkt over, at der var full moon og dermed kæmpe fest på Koh Phangan, som ligger mellem Koh Samui og Koh Tao. Det var derfor umuligt at komme med en færge fra Samui til Koh Tao. Undskyldningen var noget med en mole, som var i stykker, men vi har dem mistænkt for ikke rigtig at gide sejle den ekstra vej til Koh Tao, med de få turister, når nu alle andre skulle af på Phangan og feste hele natten.

Så vi måtte derfor bide i det sure æble og tage en overnatning på Koh Samui og så sejle til Koh Tao morgenen efter kl. 8…. Nå men vi fik heldigvis et fint værelse meget tæt på færgen (og lufthavnen, så man både kunne høre og se flyene der landede og lettede ret ofte 😉 ). Og lidt sjov er der jo alle steder.

Billede 23-02-2016 15.05.12

Billede 23-02-2016 15.53.14Billede 24-02-2016 06.31.17

Men af sted kom vi da dagen efter og sejlturen gik fint. Vandet var roligt og de viste Mr. Bean på et fjernsyn til stor fornøjelse for både Emil og Frederik.

Efter første stop på Koh Phangan blev færgen fyldt med bagstive folk med neon maling over det hele 😉 – følte os meget gamle, som vi sad der med tre børn 😉

Eneste lille aber dabai på turen var da jeg blev låst inde på toilettet!!!! Heldigvis et rimelig rent et af slagsen og med en blæser OG vindue, så jeg ikke smeltede helt, mens to fra besætningen forsøgte at få mig ud 😀 – det er bare så typisk at det skal ske for mig – men 10 min. senere var jeg heldigvis ude i det fri igen …

Vel ankommet til Koh Tao skulle politiet lige have taget billede med drengene – de er meget populære med deres hjemmebragte redningsveste 😉

Billede 24-02-2016 10.36.34

Hotellet havde sørget for at vi blev hentet, og vi er blevet indlogeret på et superfint værelse med den vildeste 180 graders udsigt over to bugte. Meget smukt.

Billede 24-02-2016 11.01.08

Billede 24-02-2016 11.05.56

Koh Tao har dog også vist lidt tænder, og der har været storm og regn de to første morgener. Men det er nu også lidt fascinerende at iagttage fra vores vinduer, når man kan se uvejret komme rullende ind over øen :)…

Billede 26-02-2016 08.29.30 Billede 26-02-2016 08.36.45

Dagene er ellers gået med pool og lidt udforskning af øen. Udstyret med super mange fifs fra min veninde Louise, som har arbejdet som dykkerinstruktør på øen mange gange, har vi jo en masse vi gerne vil nå 🙂 Frederik syntes også lige han skulle gøre os forskrækkede med en smule feber den ene aften – åh nej ikke flere syge unger – men efter en god nats søvn har der ikke været mere feber at spore ….. Billede 25-02-2016 18.21.58

Billede 25-02-2016 18.24.17 Billede 25-02-2016 17.00.31 Billede 25-02-2016 12.59.25

Resortet vi bor på har en afdeling, som ligger lidt oppe på en bakke (der hvor vi bor) og en afdeling, som ligger nede ved stranden. Man må være både oppe og nede, så i går var vi taget ned for at ligge ved poolen og ved stranden. Vi var lige nået ned og havde fået lagt os i liggestolene, taget en hurtig dukkert og så kunne vi se, at Emil sad og ømmede sig lidt og åbenbart havde slået sig i poolen. Han og Peter har en plan om at skulle dykke sammen, så Emil øver sig på livet løs til at blive god til at dykke med sin snorkel på. Vi arbejder også lidt med ikke at være for pjevset, så Peter sad lidt kækt og råbte til Emil, at han bare skulle bide det i sig, og at det jo nok bare var et kødsår …. Meeeeen da drengen kom op og viste os sin fod, synes vi godt nok liige det så lidt dybere ud end beregnet, så af sted med Emil og Peter til en klinik, som heldigvis ligger 5 min fra hotellet. Nu havde vi jo også gået en del dage uden at være på besøg i sundhedsvæsnet her i Thailand, og så savner man det jo helt 😉

Mens de var af sted stødte jeg ind i et dansk par, som vi havde snakket med dagen før. De spurgte om Emil og Peter var taget ud og dykke, og jeg kunne så fortælle, at de sad på klinik og var ved at få syet Emils fod, da han havde skåret den i hotellets swimmingpool. Så fortalte de at deres dreng Gustav på 7 havde gjort præcis det samme bare på skinnebenet dagen før og nu ikke måtte være i vandet i 5 dage og var på penicillin mm.!!!! Argh hvad nu? Emil er jo total vandhund og skal dykke og har lige været uden pool i flere dage pga. Influenza…..

Heldigvis var konklusionen fra lægen at flængen ikke er så dyb som Gustavs, men han har alligevel fået 3 sting. Men men men de regner med, at han kan komme i vandet igen om nogle dage…. Pyha vi krydser fingre!

Billede 26-02-2016 12.51.56

Billede 26-02-2016 13.04.54

Vi aftalte dog at tage en aften sammen med den anden skadesramte familie, så de to drenge havde en skadesfælle! Så aftenen gik mod Sairee Beach (feststranden) og ildshow på Lotus Bar, som iflg. Louise har de bedste fire dancers…. OG drengene blev bestemt ikke skuffede. Der var fireshow i 2 timer (og det var stadig i gang da vi gik) og de var virkelig dygtige, og det så ekstra fedt ud, fordi de var så mange, som lavede deres moves samtidig! Frederik var dog ikke helt imponeret til at starte med, da han synes de lavede det samme hele tiden ”og det kan ALLE ildmænd altså mor” – men efter et stykke tid blev selv han også rimelig benovet. Så aftenen blev en succes til trods for to stk. forslåede og syede drenge!

Billede 26-02-2016 18.58.53 Billede 26-02-2016 21.22.52

Billede 26-02-2016 21.24.43

I dag skulle vi så finde på noget, som ikke involverede vand – lidt en udfordring her på Koh Tao, hvor stort set ALT handler om vandaktiviteter. Vi endte med at tage en tur til Sairee Beach (igen) og gå en tur på deres strandpromenade (om formiddagen hvor de fleste festramte sover rusen ud og der derfor er rimelig roligt uden for mange scootere 😉 ) – her fik vi mega god is, kaffe og lækker frokost.

Derefter smuttede vi til en mini golf bane (”er det det hvor Emil slår mig i hovedet med en kølle” – citat Frederik – efter mindre uheld i sommers på campingplads i jylland). Men det var et hit, der var skøre udfordringer og vi hyggede os i nogle timer, indtil vi blev nødt til at afbryde før alle 18 huller var forceret, da Emil skulle ned på klinikken og have skiftet forbinding og renset såret. Lægen har lovet ham at han må komme i vandet på mandag, så i morgen skal vi forbi og have et vandtæt plaster på – dejligt!

Billede 27-02-2016 15.34.23Billede 27-02-2016 15.09.49

På vej ud at spise mødte vi vores lidelsesfæller og aftalte at spise sammen igen. De tager mod Koh Samui i morgen, så drengene synes det var hyggeligt med lidt selskab en sidste aften – og det synes vi også 🙂

Billede 27-02-2016 19.44.54

Magnus bliver så stor og øver sig i at kravle hver gang, han ligger i sengen! Peter skal nok få travlt, når han overtager barselstjansen hjemme i DK….

Billede 28-02-2016 07.17.39

To på opleveren…

20. – 22. Februar 2016

Nu sygdommen endelig har valgt at slippe sit klamme greb i vores familie skulle der virkelig indhentes på oplevelseskontoen.

Vi stævnede ud om formiddagen i vores lejede bil (Peter fik lov at styre, da de kører i venstre side her i Thailand, og det har ingen af os praktiseret siden vi læste i Skotland for 10 år siden, så den passede jeg lige over på).

Første stop var de to grotter, Tunnelgrotten og Kraniegrotten. Turen derop var rigtig flot, da landskabet her er helt fantastisk med de store kartsklipper over det hele og palmeplantager mm. Grotterne ligger lidt nord for Ao Nang, og vi fandt det efter et par små omveje. Skiltningen her i Thailand er ikke heeeelt som i DK, men det tager vi som en oplevelse, selvom Emil og Frederik synes vi er RET dårlige til at finde vej (eller GODE til at køre forkert, som de siger 😉 ).

Tak til Google Maps, som gør det hele en anelse nemmere – og også et tak til min veninde Louise, som rådede os til at købe et thailandsk SIM kort, så vi kan ringe, være på nettet osv. uden at skulle bruge vores alm. abonnement – det er blevet brugt flittigt!

Man kan både sejle i longtail og kajak ud til grotterne, men med Magnus på slæb blev vi enige om, at en longtail nok var at foretrække. De to grotter ligger i Mangrove skov og efter en hurtig lille frokost ved en af de primitive bureauer, som sejler derud, kom vi af sted. Første grotte, Tunnelgrotten, sejler man igennem, og den er vildt flot med kæmpe drypsten hængende fra loftet og ned mod vandet.

Billede 21-02-2016 12.24.48

Den næste grotte kan man komme op og gå rundt i, og her er der gamle hulemalerier, som er flere tusind år gamle. Også en drypstenshule, som er meget fantastisk. Ikke mindst pga. det landskab de ligger i, omgivet af mangrove skov. Det var virkelig flot og drengene var i hopla – også bare glade for at komme lidt ud – tror jeg 🙂

Billede 21-02-2016 12.48.11 Billede 21-02-2016 12.51.44Billede 21-02-2016 12.50.46

Efter grotterne kørte vi videre til et mindre vandfald, som ligger i samme nationalpark. Det var en lille tur, ind i noget jungle, hvor der er et mindre vandfald, som løber ned gennem små plateauer. Meget populært udflugtssted for Thaierne, da man kan bade i de mange plateauer. Det ville drengene selvfølgelig også, så Peter, Emil og Frederik hoppede i. Magnus havde desværre valgt at sove (i bæreselen) så jeg stod lige over på den oplevelse. (Har desuden en ting med steder, hvor jeg ikke kan se bunden, og mindes noget om parasitter og andet godt, som kan findes i ikke hav vand – puha ikke noget for frk. Sart her).

Billede 21-02-2016 14.56.28Billede 21-02-2016 15.18.55Billede 21-02-2016 15.20.12

Igen var drengene også en attraktion i sig selv, da alle thaierne jo synes, de er fantastiske, og Magnus blev beundret og fotograferet som sædvanlig 🙂

Drengene blev sultne, og vi kørte derfor til et udsigtpunkt/restaurant ikke langt derfra, som hedder Laem Saek. Her ligger en Seafood restaurant, som vi fandt efter en lille detour gennem et mindre boligkvarter. Men så får man jo set, hvordan de lokale bor, og drengene fik vinket og råbt hej til en masse børn ud af vinduet 🙂

God mad, flot udsigt og ikke mindst en mindre legeplads var bare top dollar, og vi synes alle det var en god måde at slutte dagen på.

Billede 21-02-2016 17.56.09 Billede 21-02-2016 17.14.06

Billede 21-02-2016 17.08.44

Dagen efter var vi klar på en udfordring og valgte derfor at tage til Tiger Cave Temple, som ligger ca. 30 min. kørsel fra Ao Nang. Her ligger et tempel, hvor en del af templet ligger oppe på en 300 m. høj klippe med 1260 trin op. Men drengene var klar og Magnus var i selen, og så gik det ellers op op op. Og det er altså ikke bare små alm. trappetrin. Nogle af dem er virkelig stejle, så vi måtte sgu tage hatten af for de seje drenge, som klarede både op og nedtur i flot stil uden brok og med virkelig få pauser.

Billede 22-02-2016 10.35.43 Billede 22-02-2016 11.30.21

Udsigten fra toppen er helt fantastisk og den gyldne Buddha på toppen synes drengene også var meget flot. Jeg havde Magnus på maven hele vejen op (meget varmt og lidt nervepirrende) og så fik Peter lov til at tage ham ned, for der er virkelig nogle af trinene, som jeg ikke havde lyst til at tage den anden vej…

Billede 22-02-2016 11.59.39

Næsten nede blev vi mødt af en masse aber, som vi også havde set på vejen op, og som havde forsøgt at stjæle en af vores vandflasker. Peter havde købt noget abemad i en bod nede i bunden, og det ville børnene jo vildt gerne. Jeg er ikke så vild med de der aber, men drengene synes det var en fest – “det er jo som at være i zoologisk have – bare indeni buret mor” – som Emil siger 😉

Billede 22-02-2016 13.53.23 Billede 22-02-2016 13.51.37

Nogle af aberne er meget nærgående, men det tager mine drenge jo med ophøjet ro – især Peter – da en af aberne sprang ned og klatrede over hans skuldre !?!?! 😉

Billede 22-02-2016 13.40.29 Billede 22-02-2016 13.41.01

Vel nede igen kom der igen aber, og mens jeg sad og fik en cola og gav Magnus lidt vand, kom den lede abe sgu og stjal MIN cola… hvad sker der lige der? – og også Frederiks æblejuice var ved at ryge samme vej, men ingen skal komme i vejen for drengen og hans juice, så han holdt desværre fast, hvilket resulteret i abe på ryggen og en skrigende Frederik, som blev tumlet omkuld af led abe og slog knæet…. Heldigvis er han jo hurtigt på benene igen, men ham og aberne er IKKE bedste venner længere…

Billede 22-02-2016 14.05.46

Det er også rigtig fint at komme om i dalen, hvor munkene bor og se deres bitte små asketiske huse/hytter.

Da vi var blevet mætte af aber og tempel satte vi kurs mod de varme kilder, som vi lige kunne nå inden de lukkede.

Og meget kan man sige om os, men efter sådan en gang sygdom og dertil hørende ensformige dage i Ao Nang, skal jeg da lige love for, at vi har kørt max på opleveren de to dage her.

Men de varme kilder er HELT sikkert et must, hvis man er på de kanter. Vandet er omkring 40 grader varmt, og alle drenge – inkl. Magnus – og moren synes det var helt fantastisk at ligge der i det varme vand og tage en slapper. Flotte omgivelser og vildt med det varme vand og igen et sted, som i hvert fald på dette tidspunkt af dagen, ikke var overrendt af turister. Dette betyder selvfølgelig også masser af piger, som vil have taget billeder sammen med Magnus 🙂

Billede 22-02-2016 17.14.05

Det har været nogle gode dage og en rigtig god ide at leje en bil, så vi selv kunne bestemme, hvad vi ville, og hvor længe vi havde lyst til at være de forskellige steder. Man får også set lidt mere af lokalområdet på en anden måde, når man sådan selv skal finde rundt.

Men mange oplevelser giver trætte drenge i bilen 😉

Billede 22-02-2016 21.39.44

I morgen går turen videre mod Koh Tao…. Vi satser stærkt på at efterlade al vores sygdom her på vestkysten 😉

Feberdage i Ao Nang og et crazy Fireshow

18. – 20. Februar 2016

Hvad laver man når hele familien har valgt at være syge? Med to feberramte drenge har energien været på minus og dagene, som skulle have været udflugtsdage er primært foregået med udflugter til hhv. Starbucks, tingeltangel shops og vores hotelværelse.

Men det har nu været hyggeligt nok. Vi prøver at tage det med et smil og tager dagene i det tempo vi kan.

Billede 20-02-2016 17.26.49

Billede 19-02-2016 22.52.36Billede 19-02-2016 19.33.23

Havde dog en enkelt dag, hvor jeg virkelig skulle tage mig sammen, da hele bundtet var i kulkælderen og alle havde feber og var virkelig dårlige. Puha det holdt hårdt og Peter bemærkede da også, at jeg så lidt stram ud i betrækket 🙂

D. 18. blev vi lige lidt forskrækkede da Emil vågnede og ikke kunne gå!!! Det gjorde så ondt i hans ben. Meget mærkeligt og jeg greb straks min hotline i DK (1 stk. moster og 1 stk. onkel, som er læger) og spurgte om det kunne være ”le antiinfluenza medicine” og vi ringede også til vores gode ven Dr. Somboom. Ingen mente dog at det burde være fra medicinen, men hotline DK, mente vi skulle stoppe med den, da det primært er noget man giver til svækkede gamle mennesker og ikke friske unge drenge og Mr. Somboom sagde også at vi fint kunne stoppe med den. Så det gjorde vi. Vi har så haft et stk. dreng, som har lignet at han var en del af Monthy Python og deres gakkede gangarter i halvanden dag. Ved simpelthen ikke, hvad der har været galt, men har vores gå tur til doktoren i nyligt erhvervede klipklapper mistænkt for at have givet han så ømme lægge at han ikke har kunnet gå. Han ved jo ikke hvad ømme lægge er og kan ikke sige om det er muskel ømhed eller hvad. Men det er heldigvis væk igen og han kan springe rundt, som han plejer….

Billede 20-02-2016 20.40.01 Billede 19-02-2016 10.40.41

Drengene har de fleste dage kunnet klare lidt om formiddagen og så er vi gået hjem til hotellet og har taget en middagslur. I går resulterede det i 3 timers lur for de store og 1 1/2 time for den lille, så jeg fik tid til at ligge lidt ved poolen og læse lidt i min bog, mens alle sov – og det er jo ikke helt skidt 🙂

Drengene har kigget laaaaaangt efter poolen, da skrappe Lise har nægtet sygdomsramte børn adgang….

Billede 19-02-2016 16.04.25

… men de har dog allernådigst fået lov til at få 15 min. både i går og i dag til stor glæde…..

I går havde vi desuden, pga. den lange lur, lovet drengene at de måtte se fireshow på vores lokale restaurant, som ligger tæt på hotellet. Inden det startede nåede vi dog lige en lille fodmassage alle sammen, da lillefisen brillerede ved at tage en 30 min. lur, som vi skyndte os at udnytte. Rimelig fedt synes vi alle sammen!

Fire showet foregik inde på restauranten !?! Crazy. De var dog rigtig dygtige og en af dem gik på line, mens han kastede rundt med sine fire sticks. Vil godt indrømme, at jeg sad og lagde små planer for; 1: hvordan kommer vi ud, hvis han sætter ild til det hele? 2: hvor er der vand e.l. som jeg kan smide på mine drenge, hvis han taber sine ildpinde hen på dem.

Drengene havde jo selvfølgelig placeret sig helt forrest og sad med åben mund og synes det var for feeeedt. Det gik heldigvis fint, og jeg kunne ånde lettet op, da de begyndte at gå rundt med deres hat for at samle drikkepenge – selvfølgelig imens de havde fire sticks, med ild i, i hånden – det er da klart !?!

Billede 19-02-2016 22.15.58Billede 19-02-2016 22.37.04

Men så var det, at ham linedanser manden valgte at tage Emil med op på ”scenen” – hvad er der lige med vores drenge, som skriger entertainer? – og så skulle han holde en pind MED ild i for line-manden, som så stak ildpinden NED i sine bukser og op igen – crazy guy, men moren her (som allerede havde siddet og råbt til Emil, at han bare skulle stå HELT stille) var da lige ved at få sin cola galt i halsen, da Emil skulle gøre det samme OG GJORDE DET – Whaaat så stod han der i sine mega brandfarlige kopi væmmelige nylon fodboldshorts og stak en BRÆNDENDE pind ned i dem og op igen. Ikke helt forsvarligt vil nogle (inklusiv de to forældre her) mene, men tænkte dog, at det nok var mere farligt at skrige stoooop og springe op for at rive pinden ud af hånden på barnet, da det nok ville have resulteret i brand både det ene og andet sted.

Alt gik jo heldigvis også godt, men tror nok liiiige vi sætter os lidt længere tilbage i baren, hvis vi skal derned igen.

I dag havde vi hele to feber fri børn (Frederik og Magnus) – jeah, og vi ville egentlig have været ude at sejle, men droppede det, da Emil var helt slatten. Så vi tog en tuk-tuk til Starbucks i stedet og købte kager og Frappe (same same)! Eftermiddagen bød igen på en lang lur til drengene, hvilket i dag betød, at Peter og jeg havde en lille time helt alene ved poolen – total kæreste tid!! 😉

De næste to dage har vi lejet en bil, så vi kan køre lidt rundt og se området i vores eget tempo. Alt afhængig af dagsformen bliver det grotter eller varme kilder og så forhåbentlig tiger templet den sidste dag inden turen går mod Koh Tao.

Det stærke køn….

16. – 17. Februar 2016

Air con blev fikset fra morgenstunden og kl. 11 tog vi af sted til hospitalet i Krabi. Heldigvis ikke en lang tur, for begge drenge var meget feberramte – især var Emil helt i kulkælderen i dag og begge frøs til trods for de over 30 graders varme – så ved man ligesom, at de ikke er helt på toppen.

Billede 16-02-2016 11.22.59

Hospitalet var rigtig fint og igen må man altså tage hatten af for vores rejseforsikring for alt var i orden, da vi kom, så vi skulle bare udfylde en masse papirer, og så var vi klar til at vente på, at lægen havde tid. Der var heldigvis også en kiosk så udstyret med tæppe, milkshakes og kager (lige nu får de alt, hvad vi kan lokke i dem af fast og flydende føde 😉 ) så det hele lidt lysere ud for den lille familie. Og alle var som sædvanlig helt eksede over lille Magnus og skulle holde ham.

Til trods for feberen var det vist en ok oplevelse for drengene. Der skulle ikke tages blodprøver, bare podes i næserne og efter at have været inde ved lægen kom begge drenge på skift ind i et rum og fik lunkne afvaskninger med velduftende vaskeklude af to søde sygeplejersker for at slå feberen ned – ikke dårligt synes de to massage elskende drenge 😉 Den service havde vi nok ikke fået i DK.

Det viste sig at de har hhv. halsbetændelse (Frederik) og influenza (Emil), så nu er vi endnu engang udstyret med medicin til op over begge ører. Her i Thailand har man åbenbart “antiinfluenza” medicin – men så er Emil forhåbentlig hurtigt på benene igen.

Det tog alligevel en del timer, så resten af dagen blev vi på hotellet, og drengene fik lov at give den gas med thai tv og iPad – tiltrængt 😉

Billede 16-02-2016 07.43.57

Air con var også samarbejdsvillig, så vi fik en god nats søvn – også tiltrængt!

I dag vågnede vi så heldigvis til en Emil, som er nede på 38 i feber og en Frederik, som allerede er feberfri 🙂 wuhuu.

Men men men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen så vi vågnede også til en Peter, som mente at have fået ondt i halsen og en Magnus som endnu en gang virkede lidt varm – for filan altså, hvad sker der for de svage drenge/mænd i denne familie…. Nå men hey vi har jo snart en hotline til vores forsikring så ….

For at prøve noget nyt valgte vi i dag at tage til Dr. Sombooms klinik, som ligger her i Ao Nang. Vi er jo på ferie, og det bliver helt trivielt med de der hospitaler 😉

Her blev vi mødt af søde sygeplejersker og endnu engang havde forsikringen sendt betalingsgaranti (det fungerer altså virkelig godt, når bare man bruger deres samarbejdspartnere). Dr. Somboom var også en venlig og sød læge og rigtig god til engelsk og meget forklarende. Han fik hele sygehistorien krydret med fine fotos af al den lækre medicin og alle vores fine journaler, som vi har samlet sammen den sidste uges tid 😉

Konklusionen fra Dr. Somboom var, at de behandlinger alle er i gang med er en god ide (altid rart med en second opinion). Både den lille og den store skulle dog have taget en ekstra blodprøve, så han kunne sikre sig at deres infektioner er på retur. Åh nej tænkte moren – nu skulle den lille gut stikkes igen….. Men her må man lige give lidt credit til Sombooms sygeplejersker, for hold nu op. De slog da lige Mrs. Professional Nurse fra Trang med flere længder – der var blodgevinst med det samme og minimal gråd fra lillemanden (og dermed også fra moren).

Alt ser heldigvis fint ud, og vi skal bare slappe af nogle dage. Peter er dog ret rød i halsen og har derfor lige fået lidt ekstra godt til at spice de store heste penicillin piller, som han allerede tager, op med. Men ellers mener Mr. Somboom at alle burde være på banen igen om nogle dage, hvis vi bare sørger for at slappe godt af og ikke lave for meget… Ok det kan vi godt klare 🙂

Billede 17-02-2016 13.40.35

Efterfølgende stod den på Mac Donalds til de to syge drenge og nye fodboldsæt, så klarede de dagen og turen hjem til hotellet i Tuk Tuk. Emil får prøvet lidt af hvert og prøvede både at sidde foran og bagved tuk tuk manden i dag 😉

Billede 17-02-2016 13.22.01

Billede 17-02-2016 15.59.25

Og ellers har vi (jeg) holdt vaskedag for Magnus garderobe – vi andre har bare købt noget nyt, så klarer vi et par dage ekstra før vi behøver at sende resten til vask …..

Billede 17-02-2016 18.05.53

Billede 17-02-2016 17.14.45

Jeg håber virkelig dette bliver sidste sygdomsindlæg på denne ferie. Nu vil vi gerne snart ud at opleve lidt mere af det sjove – forhåbentlig holder det stærke køn her til al den sygdom, jeg er omgivet af!!

Snorkling, slanger og lidt flere bump på vejen

14. – 15. Februar 2016

Thaimedicinen rocks og både Peter og Magnus er allerede i bedring – selvom Magnus lille blå hånd stadig vidner om den frygtelige blodprøveepisode….

Billede 16-02-2016 09.31.12

Dagene efter vores lille hyggetur til hospitalet i Trang er gået med snorkling og solbadning og selvfølgelig pool, pool og mere pool for drengenes vedkommende. Det er altså helt fantastisk snorkling her er. Og man skal bare stikke hovedet under vand – vildt.

Peter og Emil så en slange derude !?! Peter dykkede ned for at filme den, og da han kommer op siger Emil ”far er du godt klar over, at det er en hav krait – en af de mest giftige slanger i verden – 1 bid kan dræbe 100 mennesker eller 250 fisk!!”. Fremover skal han måske liiige tjekke med sin slangedreng inden han svømmer efter flere slanger!!!

Vi vågnede tidligt d. 15. og gik på stranden for at se solopgang. Virkelig smukt.

Solopgang

Efter morgenmaden besluttede Peter og Emil at tage på en lille jungletur. Peter havde løbet ruten dagen før, og de tog snorklen med, så de kunne snorkle lidt, når de nåede ud til stranden på den anden side af junglen 🙂

Jeg blev hjemme med Magnus og Frederik. Frederik var lidt mør i betrækket og Magnus kommer sig stadig lidt ovenpå sin sygdom. Så mens Magnus tog en lur, hyggede Frederik og jeg på terrassen med kortspil.

Peter og Emil havde en forrygende tur og havde både set en varan, eremitkrebs, snorklet med flotte fisk, og det bedste var, da de så en slange angribe et lille dyr inde i skoven – de kunne høre dyret skrige og fik billeder af de to krøllet sammen på jorden – crazy action!

Billede 15-02-2016 11.19.08 Billede 15-02-2016 11.42.40Billede 15-02-2016 09.54.05

Desuden faldt en kokosnød ned tæt på dem, og Emil fik endelig sin brune kokos, som han kunne flække og spise. Han har været meget skuffet over, at man kun kan få de grønne unge kokos på restauranterne – for dem kan han ikke lide 😉

Da de kom hjem hoppede vi alle i poolen, og det var et hit for lille Magnus, som sveder helt vildt her i varmen.

Magnus pool

Tilbage på værelset synes vi dog ham Frederik var noget varm på panden, og da vi tog hans temperatur viste den 39.5 – argh NU stopper det med flere syge på denne ferie…. Da Magnus heller ikke var helt på toppen trådte skrappe Lise lige i karakter igen og beordrede familien til at forlade paradiset en dag for tidligt. Vi fik fat i vores næste hotel og kunne heldigvis få en ekstra overnatning, og hotellet fik endnu en gang arrangeret båd og kørsel – nu til Ao Nang.

Efter en hurtig frokost gik vi over for at pakke sammen, så vi kunne komme af sted. Hmm ham Emil var sgu da også lidt varm på panden….. ARGH!!!!! Endnu et feber barn. SÅ stopper festen!!!! Afsti af sted med os – nu var det ligesom ikke så paradisagtigt længere.

Over vandet, ind i bilen og så af sted. Aldrig har jeg da haft sådan en hæslig tur… Emil sad bagerst og blev køresyg, Frederik sad ved siden af mig og lignede døden fra Lybeck (dog stadig klar med et skævt smil til fotografen) og Magnus tudede næsten hele vejen!!! Vi var vist den mest lettede familie, da vi endelig nåede frem til hotellet i Ao Nang og blev installeret på vores heldigvis kæmpe store værelse – ahhh lige hvad vi trængte til. Peter fik fat i forsikringen – IGEN – og vi er nu klar til endnu en tur på et hospital i morgen – hvis ikke feberdrengene er bedre….

Billede 15-02-2016 18.31.55Billede 15-02-2016 19.14.23

P.S. Glemte lige at fortælle at air con gik i stykker i nat, og vi derfor næsten ikke har lukket et øje pga. varmen …. Vi trænger til lidt god karma i morgen!!!

Paradis med bump på vejen…

13. Februar 2016

Ok – paradis fik vi lige i 2 dage. Da vi vågnede på 2. dagen havde Magnus nemlig fået feber. Uh allerede der tænker moren jo både Dengue feber og alle mulige andre frygtede tropesygdomme. Men efter at have konsulteret min gode ven Google, blev vi enige om lige at se det an, da feberen ikke var særlig høj. Efter en lidt kaotisk morgenmad med tudende baby, blev jeg på værelset med den lille mand, så han kunne få en god formiddagslur, mens de andre tog i poolen.

Lur

Vel vågnet igen kommer Peter op, for at se til os og fortæller sådan lidt henkastet, at han egentlig også går og spytter lidt blod… !?!?!?! Undskyld HVAD gør du…..???

Så tog skrappe Lise lige styringen og beordrede hele familien til lægen. Men det betyder altså først en tur med longtail boat til fastlandet (1 time) og så en køretur til den større by Trang (endnu 1 time). Hotellet var heldigvis søde til, at få det hele arrangeret og af sted med os efter frokosten fra den lille ø.

Transport kan de finde ud af at arrangere i Thailand, og der stod en fin minivan og ventede på at køre os videre, da båden lagde til på fastlandet. Turen over vandet var vildt flot, og vi prøvede at gøre det til en oplevelse (så meget vi nu kunne), nu når vi var nødt til at tage af sted alle sammen. Vores rejseforsikring fungerede også super og lovede at ringe til hospitalet (det er her lægen er) og give besked om at vi kom og stille betalingsgaranti, så vi ikke selv skulle lægge ud for noget.

LongtailLongtaillæge2

Det hele lovede også godt da vi ankom til hospitalet, og jeg var ved godt mod, da de flinke receptionister mødte os med et godt engelsk og havde hørt fra forsikringen og det hele.

Vi satte os i kø og ventede. Først skulle både Magnus og Peter vejes og der skulle tages temperatur – under armen!?!? Det trick kender jeg ikke lige og den slog da heller ikke ud på Magnus, men en mor ved altså når baby har feber, og det havde han stadig!! Nå men ind til lægen kom vi. Først Peter som uheldigvis røg ind til lægen hvis engelske ordforråd bestod i ”I aaam dooctor” – så det var ikke meget han havde forstået derinde – andet end at de ville tage en blodprøve – svartid på ca. 1 time…. Ok vi venter. Så blev det Magnus tur og vi kom heldigvis ind til en “lidt bedre i engelsk”-læge. Jeg prøvede at forklare, at jeg havde taget Magnus temperatur i rumpetten om morgenen, og altså var ret sikker på, at han stadig havde feber. Ved ikke heeeelt, hvad lægen tror, jeg har prøvet at fortælle ham, men det endte med, at han også foreslog en blodprøve fra Magnus for at udelukke Dengue, selvom risikoen var ret lille.

Vi kom derfor ind på et andet rum, hvor to sygeplejersker skulle stikke i den lille mand. Argh hvor var det bare hårdt. Han var slet ikke glad for situationen, og jeg prøvede at trøste så godt jeg kunne. Første sygeplejerske kunne ikke finde nogen blodåre i hans arm så ingen blod kom ud, så de tilkaldte en ”professional nurse” (ja tak) og så kom hun og stak ham i den lille hånd i stedet. Åh jeg tror næsten jeg tudede mere end Magnus, men blodprøve fik vi taget og så kunne vi ellers også vente 1 time på den….

Hold nu k… hvor tog det hele lang tid. Peter fik også taget røntgen, da de ikke rigtig kunne se noget i hans blod, og hans infektionstal var ikke særlig højt (det tror han i hvert fald var det lægen prøvede at forklare). Men det endte med, at han fik udskrevet noget penicillin og smertestillende (google translate har senere afsløret, at han er mistænkt for at have noget kæbebetændelse).

Magnus havde heldigvis heller ikke Dengue, men til gengæld høje infektionstal, så han blev ligeledes udstyret med penicillin og smertestillende.

Nu var klokken så bare blevet 20, og de to store drenge kunne heller ikke rigtig underholdes længere med kortspil og thai tv… (stakler – men de var sgu nogle gode drenge og brokkede sig næsten ikke, selvom vi sad der på hospitalet i 3-4 timer). Og vores stakkels chauffør havde også ventet på os i al den tid.

Læge

Af sted gik det endelig tilbage til ”havnen” – hvilket så betød, at vi skulle sejle tilbage til Koh Ngai i bælgravende mørke. Først skulle vi ud over 3 både for at komme ud til vores longtail og så af sted. Selv de voksne valgte at tage redningsveste på denne gang. Selvom vi holdt humøret højt og fortalte drengene, at de jo sejler ud på natdyk heeeele tiden, så kan jeg da godt afsløre, at Peter og jeg sendte hinanden nogle blikke inden vi sejlede af sted og holdt ekstra godt fast i alle (heldigvis sovende) drenge på turen over. Jeg vil indrømme det ikke var min ”finest hour” som forældre, da vi sad der i mørket med lyn i horisonten og sejlede af sted, og jeg indrømmer også gerne, at jeg trak vejret lidt mere roligt, da vi kom så tæt på øen, at jeg tænkte ”ok Lise – nu kan du svømme ind – også selvom du har drengene på slæb”.

Longtailnat

Men alt gik fint og vi blev mødt i vandet af de flinke folk fra hotellet med pandelygter, som hjalp os ind fra båden, da det er vildt lavvandet om natten og man skal gå ca. 100 m. ind til stranden i det lave vand. Frederik over skulderen af en mand han ikke kendte.

Jeg tror nok, at drengene fik EN på opleveren i dag, men jeg kunne nu godt have været det foruden. Men er trods alt glad for, at vi tog af sted og har fået medikamenter til de syge…..

Nu må resten af dagene gerne forløbe lidt mindre actionpacked…..